<

Blodforgiftning og hjernehindebetændelse 26-06-2017 - 11:01

– hvad kan man gøre?

Mange oplever i sommerhalvåret flere tilfælde af blodforgiftning/sepsis hvor pattegrise, klimagrise og slagtesvin får hjernehindebetændelses-lignende symptomer, alvorlige ledbetændelser og måske generel betændelse i kropshuler og hjerte.

 

Øget dødelighed og højere medicinforbrug følger i kølvandet på disse lidelser, sammen med en frustration over hvor vanskeligt det kan være at redde påvirkede grise.    

 

Blodforgiftninger og hjernehindebetændelser er ofte forårsaget af Streptokokker og Stafylokokker, E-coli, Mycoplasma hyorhinis (pattegrise) og Glässer (transportsyge).      

 

Behandlingen af disse er ofte den samme. Herunder opfriskes gode principper for behandling af blodforgiftning/hjernehindebetændelser:

  1. Hurtig opstart af behandling. Overvej – sammen med besætningsdyrlægen – hvilket antibiotika der egner sig bedst, og om en enkelt behandling dagligt er tilstrækkeligt. Dette er afhængig af antibiotika midlet der anvendes. Oftest anvendes pencilliner, fx Ethacilin eller Noromox.

  2. Smertestillende er ALTID påkrævet ved behandling af blodforgiftning. Dette fremmer heling, og får grisene hurtigere i gang med at spise, drikke og bevæge sig.

  3. Opstaldning i sygesti. Grise der er svækkede og desorienterede kan ikke klare sig sammen med andre grise, og stresses yderligere ved dette. Ved opstaldning i sygesti har man tilmed de syge grise samlet og dette gør behandlingen mere overskueligt. I farestalden bør man undgå at flytte de dårlige grise til opsamling, ved hjernehindebetændelse magter de ofte ikke at die hos hverken egen eller ny mor.

  4. Varme. Grise med blodforgiftning og hjernehindebetændelse magter ikke at gå op under overdækningen eller under varmelampen. Dette skal personalet assistere med, og dette kræver ØGET dagligt opsyn.

  5. Væske. En af de klassiske ”fejl” ved håndteringen af blodforgiftninger og hjernehindebetændelser er, at man glemmer at tildele grisene tilstrækkeligt med væske. Hvis de ligger og ikke selv kan rejse sig, kommer de heller ikke til vandforsyningen. Tildeling af væske i munden via en sprøjte (fx 15-20 ml) 3-4 gange dagligt at påkrævet i meget svære tilfælde. Hvis grisen dehydrerer, udvikler den sekundært en saltforgiftning og dør af denne!

  6. Diagnostik. Lad besætningsdyrlægen obducere døde grise ved besøg, eller tilkald denne ved mange dødstilfælde. Dyrlægen vil ofte kunne finde mulige årsager og give et bud på hvilken type bakterie der sandsynligvis kan forårsage sygdommen. Yderligere er der mulighed for at sende grise til videre diagnostik på laboratoriet i Kjellerup. Dette bør især overvejes ved langvarige og meget alvorlige udbrud hvor behandling ikke har tilfredsstillende effekt.

Ny E.coli vaccine til beskyttelse mod fravænningsdiarré

Elanco har netop lanceret en ny vaccine mod E.coli F4 og F18 stammerne, der kan give anledning til diarré efter fravænning. Grisene opnår beskyttelse 7 dage efter vaccination og er beskyttede 21 dage efter vaccinationen. Vaccinationstidspunktet bør således ligge tæt på fravænning, gerne et par dage efter. E.coli Protect vaccinen er godkendt til oral anvendelse til grise fra 18 dage og opefter. Antibiotika må ikke anvendes 3 dage før og efter behandling.

 

Svinedyrlæge Ann Kirstine Ballebye Lind

 

<