< Tilbage

Ny grænseværdi for gult kort ved brug af antibiotika29-08-2016 - 14:22

Ny model for gult kort (svin) giver incitament til et ansvarligt antibiotikaforbrug.

Vægtede ADD’er (Weighted Animal Daily Dose)

 

30. juni 2016 indførte Fødevarevarestyrelsen, som en del af MRSA-handlingsplanen, en ny model for gult kort, hvor visse antibiotikatyper tæller mere i landmandens medicinregnskab. 

Det sker for at sænke forbruget af de antibiotikatyper, som i særlig grad er nødvendige for fortsat at kunne behandle infektioner hos mennesker, eller som udgør en særlig resistensrisiko. Dette gøres ved at vægte de gældende ADD’er med en fastsat faktor (vægtede ADD’er). 

Denne nye model for gult kort skaber incitament til at ændre forbruget af kritisk vigtige antibiotikatyper og tetracyklin til et præparat i grupperne med faktor 1 og 0,95, og dermed sænkes risikoen for resistensudvikling og MRSA-forekomst. 

De gældende faktorer indført pr. 30. juni 2016 er:

Antibiotikaklasse / Faktor

Fluorokinoloner, 3. og 4. generations cefalosporiner = 10

Tetracykliner = 1,2

Simple penicilliner, sulfonamider, trimethoprim og pleuromutiliner = 0,95

Øvrige antibiotikagrupper = 1

Vægtningen gælder alene for svin. For kvæg er der ikke indført vægtning.

< Tilbage