Nyt fra DANVAT DATA

– kendetegn for besætninger med lavt antal levendefødte i gyltekuld

  • Baggrund:
I forsommeren 2018 viste en indsamling af produktionstal for 250 tilfældigt udvalgte DANVET besætninger, at der er stor spredning mellem antal levendefødte grise, især hos 1. lægs søer. Besætninger med indkøbte polte får gennemsnitligt signifikant flere levendefødte grise både i 1. læg og senere, men også med indkøbte polte findes besætninger, der ligger meget lavt i antal levendefødte. Derfor blev det besluttet at indsamle yderligere informationer hos de besætninger, der lå hhv. i toppen og i bunden mht. antal levendefødte for at belyse, om der er fællestræk hos hhv. top og bund.

  • Formål:
At undersøge, om der er specifikke punkter, der adskiller besætninger med højt og lavt antal levendefødte grise i 1. læg, både med polte af egen avl og med indkøbte polte.

  • Datasæt:
Blandt de førnævnte 250 besætninger blev der ud fra de indsamlede produktionstal, som stammede fra 4. kvartal 2017, udvalgt 15 besætninger i hhv. ”Top” og ”Bund”, både blandt besætninger med polte af egen avl og besætninger med indkøbte polte. For disse besætninger blev der indsamlet informationer vedrørende management og fodring i forbindelse med opdræt/indkøb og løbning af polte.

  • Resultater:
Via besætningsdyrlægerne blev der indhentet informationer fra 28 besætninger med polte af egen avl og 27 besætninger med indkøbte polte. Det gennemsnitlige antal levendefødte i de forskellige grupper ses i tabellen nedenfor. Forskellen mellem top og bund er på omkring 2 grise pr. kuld for besætninger med polte af egen avl og 3 grise pr. kuld for besætninger med indkøbte polte. Det gennemsnitlige antal levendefødte i første kuld for besætningerne i bunden er stort set det samme, hvad enten besætningerne har polte af egen avl, eller de køber polte ind: Gennemsnitligt 14,3 mod 14,2 levendefødte pr. kuld.

Tabel 1: Sammenligning af antal levendefødte/ totalfødte hos top og bund blandt Danvet besætninger

De indsamlede data vedrørende management og fodring er illustreret i figur 1.Der er tendens til, at flere besætninger i toppen fodrer med over 3 FE de sidste 7 dage for løbning, løber poltene i boks og opstalder dem i enkeltbokse indtil scanning i forhold til besætningerne i bunden. Derimod er der ikke tydelig forskel på top og bund mht. anvendelse af brunstsynkronisering. I figur 2 er resultaterne fra besætninger med polte af egen avl vist isoleret. Ingen af de observerede forskelle på top og bund er statistisk sikre, men der er dog en tendens til, at brunstsynkronisering anvendes hyppigere af besætninger i bunden end i toppen, og at enkeltbokse indtil scanning er mere udbredt blandt besætninger i toppen. I figur 3 ses kun resultater fra besætninger med indkøb af polte. Der er tre faktorer, hvor forekomsten blandt besætninger i top og bund er signifikant forskellig: Besætningerne med de bedste resultater fodrer næsten alle med over 3 FE de sidste 7 dage for løbning, 75% løber poltene i boks og stort set alle opstalder i enkeltbokse indtil scanning, mens der er signifikant færre af besætningerne i bunden, der har indført disse procedurer.

  • Økonomi*:
Et fald på én levendefødt gris pr. kuld koster 380 kr. pr. årsso, så med 25% gylte vil gevinsten ved at rykke fra bund til top være flg.:
Polte af egen avl  380 x 3 grise x 25%    = 285 kr. pr. årsso
Indkøbte polte    380 x 2 grise x 25%    = 190 kr. pr. årsso
Heri er ikke medregnet eventuelt nedsættelse af antal levendefødte i efterfølgende kuld.

*: Ved notering 8,88 kr. og i henhold til økonomiske konsekvensberegninger fra SEGES 2017 (notat 1734).

Konklusion
Undersøgelsen understøtter de gængse anbefalinger vedrørende håndtering af dyr op til løbning, idet der blandt besætninger med bedre produktionsresultater sås en signifikant højere efterlevelse af anbefalingerne: Fodring med mere end 3 FE i mindst 7 dage før løbning, løbning i boks og opstaldning i enkeltboks indtil scanning. Undersøgelsen peger dermed på, at indførsel/overholdelse af disse procedurer kan hjælpe til et højere antal levendefødte i første kuld. Det skal dog afslutningsvis bemærkes, at undersøgelsen er udført på en lille stikprøve af besætninger, og at der ikke er påvist nogen direkte årsagssammenhæng.

Figur 1: Sammenligning af procedurer omkring løbning for besætninger i top og besætninger i bund mht. antal levendefødte grise i gyltekuld. Data fra 4. kvartal 2017.

Figuren viser både besætninger med polte af egen avl (28 stk.) og besætninger med indkøbte polte (27 stk.).

Figur 2: Besætninger med polte af egen avl: Sammenligning af procedurer omkring løbning for besætninger i top og besætninger i bund mht. antal levendefødte grise i gyltekuld.

Figur 3: Besætninger med polte af egen avl: Sammenligning af procedurer omkring løbning for besætninger i top og besætninger i bund mht. antal levendefødte grise i gyltekuld.

*: Statistisk signifikant forskel på antal hos top og bund