Nyt fra DANVET DATA – resultater i besætninger med og uden mælkeanlæg

Introduktion:
Installation af et mælkeanlæg i farestalden bør teoretisk give en højere fravænningsvægt, hvilket også er eftervist i en afprøvning fra SEGES (nr. 1161). En anden afprøvning har dokumenteret, at der med mælkeanlæg til pattegrisene er en lavere dødelighed i forhold til kuldstørrelsen. Søernes pasningsevne øges, hvilket åbner mulighed for at nedsætte antallet af ammesøer. I SEGES-afprøvningen blev det vist, at 81% af søerne kan fravænne over 14 grise, når de går i kassestier med mælkeanlæg (nr. 1116).

Formål:
Formålet med denne Danvet dataindsamling var at sammenligne produktivitet og staldudnyttelse i de af Danvets besætninger, der har mælkeanlæg i farestalden med en stikprøve af Danvet besætninger uden mælkeanlæg, samt at lave et overslag over mælkeanlægsbesætningernes eventuelle økonomiske gevinst som følge af en forbedret produktivitet.

Datasæt:
I fjerde kvartal 2018 blev indsamlet data for antal farestier, diedage, levendefødte og fravænnede grise i de af Danvets sobesætninger, der havde haft et fungerende mælkeanlæg i farestalden i mindst 6 måneder. Fravænningsvægt blev registreret de steder, hvor grisene blev vejet ud af farestalden. I det følgende kvartal blev tilsvarende data indsamlet fra en tilfældig udvalgt stikprøve af Danvet-besætninger uden mælkeanlæg.

Fordeling:
I alt blev indsamlet data fra 48 besætninger med mælkeanlæg og 71 besætninger uden. Besætningerne med og uden mælkeanlæg var sammenlignelige mht. antal levendefødte, men de besætninger, der havde mælkeanlæg installeret, var gennemsnitligt noget større end besætningerne i kontrolgruppen (tabel 1). På grund af det relativt lave antal besætninger med mælkeanlæg var det nødvendigt at behandle alle typer af anlæg som én gruppe.

Tabel 1: Oversigt over besætninger i undersøgelsen

Resultater

Produktivitet:

De besætninger, der havde mælkeanlæg til pattegrisene, havde både højere egenfravænning og højere antal fravænnede grise pr. kuld sammenlignet med besætninger, hvor grisene ikke havde adgang til mælkeanlæg. Fravænningsvægt pr. gris var også forøget samtidig med, at antallet af diegivningsdage var reduceret. Alle de nævnte forskelle var statistisk sikre (tabel 2).

Tabel 2: Gennemsnitlig produktivitet i besætninger med og uden mælkeanlæg i farestald

Figur 1: Egenfravænning:

Resultaterne fordeler sig på samme måde for besætninger med og uden mælkeanlæg, men i besætninger med mælkeanlæg er kurven ”forskudt” én gris opad.


Resultater
Staldudnyttelse:

Også med hensyn til staldudnyttelsen lå besætningerne med mælkeanlæg gennemsnitligt højere end besætningerne uden mælkeanlæg. I besætninger med mælkeanlæg havde man 0,14 flere søer pr. faresti - denne forskel var dog ikke statistisk sikker. Derimod var der statistisk signifikans for, at besætningerne med mælkeanlæg på årsbasis fravænnede 10 grise mere pr. faresti (tabel 3).


Tabel 3: Parametre til udtryk for staldudnyttelse med og uden mælkeanlæg

Figur 2: Fordeling af antal søer pr. faresti
med og uden mælkeanlæg – der er sandsynligvis mange andre faktorer end tilstedeværelse af et mælkeanlæg, der påvirker soantal pr. faresti!

Figur 3: Fravænnede grise pr. faresti pr. år
med og uden mælkeanlæg – tydelig forskydning mod flere grise med mælkeanlæg, men også mælkeanlægsbesætninger med lavt antal fravænnede pr. faresti.

Udgifter til mælkeanlæg:

En rundspørge blandt Danvet-besætninger i 2018 viste, at udgiften til mælkepulver lå mellem 7,5 og 14 kroner pr. gris, hvortil skal lægges 3-8 timers ekstra arbejde pr. uge. Dette stemmer overens med SEGES´ opgørelser, som angiver udgiften incl. arbejdsløn til gennemsnitligt 12,5 kr. pr. gris eller 416 kr. pr. årsso med 33,3 grise pr. årsso (senest offentliggjorte landsgennemsnit).

Med den nuværende notering ses altså gennemsnitligt et overskud på 55 kr. pr. årsso som følge af højere produktivitet i besætninger med mælkeanlæg. Udgiften til etablering af et mælkeanlæg afhænger af typen af anlæg og de eksisterende forhold i besætningen, men ligger på mindst 15.000 kr.


Referencer (SEGES publikationer):

Erfaring nr. 1708: Erfaringer med brug af mælkeerstatning til pattegrise fra 10 sobesætninger.

Meddelelse nr. 1116: Konsekvenser af en øget kuldstørrelse i farestier med mælkekopper.

Meddelelse nr. 1161: Smågrises vægt afhængig af deres adgang til og brug af mælkekop i farestalden.