Nyt fra DANVET DATA – effekt af tandslibning?

Baggrund:
Rutinemæssig tandslibning er som bekendt ikke tilladt, men tandslibning må anvendes, hvis der ses skader på yver og/eller kuldsøskende. I en afprøvning fra SEGES er der tidligere set tendens til flere døde grise, hvis der ikke slibes tænder, men også flere grise med inficerede tænder efter tandslibning. Grisenes tilvækst blev ikke målt i denne afprøvning, men i praksis opleves det ofte, at grisene vokser bedre, når der slibes tænder, hvilket kan give et økonomisk incitament for tandslibning.

Formål:
Undersøge, om grisenes tilvækst påvirkes af tandslibning. Sideløbende indsamles data for kindlæsioner, behandlinger med antibiotika og dødelighed.

Design:
Undersøgelsen blev udført i en besætning, der normalt sliber grisenes tænder for at undgå læsioner i ansigtet på grisene efter slagsmål ved yveret. Der blev tilfældigt udvalgt 4-6 søer pr. uge, hver uge så vidt muligt ligeligt fordelt mellem yngre (1.-3. læg) og ældre søer. Alle søer i undersøgelsen blev lagt ud med 14 grise efter kuldudjævning, hvorefter der ikke blev flyttet grise fra de berørte kuld før dag 18. Halvdelene af kuldene fik slebet tænder. Grisene blev vejet individuelt ved kuldudjævning og ved 18 dages alder, og behandlede og døde grise blev registreret med øremærkenummer på sokortene. Alle kuld blev gennemgået én gang ved en alder på 7-9 dage, og kindlæsioner over 1 cm3 blev registreret (højre/venstre).

Datasæt:
I alt indgik 60 kuld i undersøgelsen, 29 med tandslibning og 31 uden tandslibning. I hver gruppe var der 17 yngre søer (1.-3. læg) og hhv. 12 og 14 ældre søer (4.-6. læg).

Resultater:
Tilvækst
I tabel 1 ses, at den gennemsnitlige tilvækst hos tandslebne og ikke-tandslebne grise var den samme. Den gennemsnitlige vægt af grisene ved undersøgelsens start var en anelse mindre hos de grise, der fik slebet tænder.

Kindlæsioner
Figur 1 viser den procentvise fordeling af grise med kindlæsioner, behandlede grise og døde grise i tandsleben og ikke tandsleben gruppe. Antal grise med kindlæsioner er signifikant forhøjet i gruppen, der ikke fik slebet tænder, mens antallet af døde og behandlede grise ikke er forskelligt i de to grupper.

Figur 1: Fordeling af grise med kindlæsioner, behandlede og døde grise iht. tandslibning

Hos grise, der havde mindst én kindlæsion, sås signifikant lavere tilvækst (gns. 3,95 kg uden læsion og 3,53 kg med læsion), men ikke statistisk sikker forskel på tilvæksten i forhold til, om grisene havde læsion på kun den ene eller begge kinder. Det ses i figur 2, at den gennemsnitlige tilvækst var lavest hos grise med læsion på begge kinder.

Figur 2: Gennemsnitlig tilvækst relateret til antal kindlæsioner

Søernes alder

Yngre søer (1.-3. læg) fik grise, der gennemsnitligt vejede 0,05 kg mere end de ældre søers grise ved kuldudjævning – denne forskel var statistisk sikker. Ved 18 dages alder vejede grisene hos de yngre søer en anelse mere, men hverken vægt ved 18 dage eller tilvækst var signifikant forskellig fra de ældre søer. I tabel 2 ses, at der var en tendens til flere døde grise i kuld fra ældre søer, samt at grise hos ældre søer havde lidt flere kindlæsioner.

Tabel 2: Sammenligning af resultater for yngre og ældre søer

Sås isoleret på effekten af tandslibning for hhv. yngre og ældre søer, var resultatet magen til det samlede resultat: Signifikant færre kindlæsioner med tandslibning hos både yngre og ældre søer, men ingen forskel på tilvækst, antal behandlinger og dødelighed. Hvis der ses på de enkelte læg (figur 3) er der en tendens til, at der er lidt bedre effekt på kindlæsioner hos de allerældste søer, men denne forskel skal tolkes med forsigtighed, da der ikke er ret mange søer i hvert læg.

Figur 3: Gennemsnitligt antal kindlæsioner pr. kuld med fordelt efter soens læg nr.

Økonomi:
Da der overordnet ikke var forskel på tilvækst eller dødelighed med og uden tandslibning, vil det i denne besætning ikke påvirke økonomien, om der slibes tænder.

Konklusion:
Grise med mindst én kindlæsion har signifikant lavere tilvækst indtil 18 dage end grise uden læsioner, og tandslibning giver signifikant færre grise med kindlæsioner. I denne besætning er antallet af grise med kindlæsioner dog så lavt, at tandslibning ikke har påviselig effekt på hverken gennemsnitlig tilvækst, antal behandlede grise eller dødelighed. Resultatet kan være anderledes i andre besætninger, idet det afhænger af eks. søernes mælkeydelse.

Trods den manglende effekt på grisenes tilvækst kan tandslibning stadig være en rigtig god idé, som i alle tilfælde vil nedsætte antallet af grise med kindlæsioner. Det må i hver enkelt besætning vurderes, om omfanget af disse læsioner er stort nok til, at der bør slibes tænder på grisene.