Månedens nyhedsbrev

Influenza – Er det bare varm luft?

Vinteren er over os og influenza kan være et tiltagende problem.

Influenza er en virussygdom, der kan ses i alle staldafsnit i svineproduktionen. Sygdommen har været til stede i danske stalde i flere årtier, og en større undersøgelse viste i 2004 at kun 16% af danske sobesætninger var seronegative, hvilket indikerer at en stor del af danske besætninger er eller har været smittet med influenza. Umiddelbart er tallene på samme niveau i dag.

Ved introduktion af influenza i stalden, hvor der ikke tidligere har været virus, ses typisk et forløb med akut luftvejslidelse, der angriber stort set alle dyr i besætningen i løbet af få dage. Symptomerne er hoste, nys, tåreflåd, næseflåd og feber. Symptomerne står på 5-7 dage og dødeligheden er normalvis lav. Derudover kan der ses reproduktionsproblemer, i nogle tilfælde kan virus isoleres i fostrene, men det kan også skyldes febertilstanden ved søerne. Der kan ses forøget antal omløbninger, aborter og dødfødte grise. Økonomisk har dette selvfølgelig større betydning, da også antallet af spildfoderdage stiger. Samtidig forringes malkbarheden ved de syge søer, hvilket naturligt påvirker pattegrisenes tilvækst og udseende. Klimagrise og slagtesvin bliver inaktive og æder ikke som normalt, og som følge heraf ses manglende tilvækst. Økonomisk vil et ukompliceret udbrud koste 5-10 dages tilvækst.

Symptomerne kan forværres i samspil med andre luftvejslidelser. Dobbelt infektion med henholdsvis mycoplasma/influenza og PRRS/influenza har eksperimentelt vist forværrede symptomer, end hvis de kun var smittede med mycoplasma eller PRRS. Det drejer sig både om udbredelsen af læsioner i lungerne og tilvækst.

Hvordan stilles diagnosen? Der kan være flere årsagsforhold, der giver samme symptomer som influenza. Det er muligt at stille diagnosen på 2 måder. Enten tages næsesvaber af syge grise, oftest pattegrise, og prøverne undersøges for at påvise virus. Hvis der påvises virus, kan man med sikkerhed sige, at der er virus i besætningen. En anden mulighed er at tage blodprøver, fx af søer, der undersøges for antistoffer (grisens beskyttelse). Som nævnt i indledningen er langt de fleste besætninger positive for influenza antistoffer, derfor kan en enkelt prøve sjældent give et retvisende billede af om besætningen er nyligt smittet. Der bør i stedet udtages 2 blodprøver af samme dyr med minimum 3 ugers mellemrum af syge dyr. Hvis der sker i stor stigning i antistoffer betyder det, at grisen har været smittet og beskyttet sig selv med antistoffer. Derudover kan symptomer evt. kombineret med obduktioner hjælpe med at stille diagnosen.

Hvis grise bliver smittet med influenza kan det give ophav til sekundære infektioner. Det kan være bakterier, der i sig selv ikke betyder det store, men da grisen er påvirket af virus, kan det betyde en kompliceret infektion. Influenza kan ikke behandles med antibiotika, men det kan den sekundære infektion ofte, hvis det er en bakterie. Som med andre sygdomme er det vigtigt, at skabe et godt nærmiljø for grisene. Gode managementrutiner som varmt og tørt miljø, minimal sammenblanding, ingen træk og lav belægning kan minimere omkostningerne ved et udbrud. Samtidig disponerer kontinuerligt drevne stalde for længerevarende udbrud.

Der findes vacciner på markedet mod influenza til søer og slagtesvin. Vaccinationen foretages 2 gange med 3 ugers mellemrum, samt revaccination hvert halve år. Da der er flere årsagsforhold til symptomer og varierende virusstammer anbefales det at vende muligheden for vaccination grundigt med din dyrlæge.