Nyheder

Rode- og beskæftigelsesmateriale til søer i fare- og løbestald


Vi er et godt stykke henne i 2013, og fra årsskiftet skulle alle søer have permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale. Uden at fornærme nogen, kan vi konstatere, at ikke alle har helt styr på denne disciplin. Det skyldes blandt andet, at der ikke har været løsninger, som har været åbenlyst gode.

Nedenstående er dog en brugbar løsning, som jeg mener, kan bruges til tilfredsstille søerne og ikke mindst myndighedernes behov for rode- og beskæftigelsesmateriale i langt de fleste fare- og løbekontrolstalde. Derudover er det simpelt at etablere, og ikke mindst kræver det kun en lille ugentligt arbejdsindsats at sikre søerne permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale.

Der indkøbes rionet / armeringsnet med maskestørrelse på 50 x 50 mm. Tykkelsen skal være ca. 6 mm. Ikke det helt tynde og ikke det helt tykke.

Der er mange forskellige udformninger af inventaret i de traditionelle kassestier i farestalden, så konceptet skal skræddersys til hvert enkelt staldsystem. I mange farestalde vil det være muligt at ligge et stykke rionet ovenpå inventaret imellem forværket og væggen. Her ligges halm op, og soen kan så selv trække halm ud i det omfang, som hun gider. Typisk er det nok at fylde rionettet én gang ugentligt, hvad der må betegnes som en minimal indsats resultatet taget i betragtning nemlig, at soen har permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale.

I langt de fleste nuværende løbekontrol stalde vil det være muligt at placere en stribe af rionet ovenpå inventaret, som stripses fast mellem forværket og det rør, der tit render på tværs ovenpå inventaret. Så ligger rionettet i vandret postition ovenpå inventaret i en stribe der er ca. 30-40 cm bred. At placere halm her vil reducere lysintensiteten i sohøjde, og derfor anbefales det først at tildele halm ovenpå rionettet efter løbning og under de efterfølgende 4 ugers opboksning. Fra fravænning til løbning er daglig halmtildeling den bedste løsning, men det er en overkommelig opgave i forhold til at tildele halm manuelt til alle opboksede søer. Dette koncept fungerer ligesom ovenstående godt, og de fleste af søerne vil kun hive meget lidt halm ud, hvorfor halmtildelingen ikke behøver at være særlig hyppigt. Det kan forsøges at bruge rionet med 150 mm maskestørrelse, dette er billigere, men nogle søer vil tømme dette system hurtigere.

Ved Fødevarestyrelsens kontrolbesøg gælder det om at have opfyldt reglerne, men også meget om at vise den rette indstilling. At have halm liggende ovenover søerne viser, at der er taget seriøst fat om problemstillingen, og at der er valgt en løsning, der tilgodeser dyrene og ikke kun tilgodeser myndighederne. Hvis ”halmløsningen” er valgt, er man fra start lidt foran på point og har større sandsynlighed for at komme igennem et kontrolbesøg uden anmærkninger. Ovenstående er løsningsmodeller som virker i praksis.

Nedenstående viser billeder af løsningerne i praksis.