Månedens nyhedsbrev

Optimer fravænningssituationen

Fravænningsperioden er en af de største udfordringer en gris oplever i tiden fra faring til slagtning. Først og fremmest skal mave-tarmsystemet omstille sig fra mælk til fast føde, og dette giver et dyk i immunforsvaret. Den negative effekt ses både ved 3- og 4-ugers fravænning. Samtidig udsættes grisen typisk for en række andre uundgåelige belastninger: Håndtering, sammenblanding, miljøskifte, øget flokstørrelse og vaccination.

Hertil kommer belastninger som følge af uheldig staldindretning/management: Træk, kulde, dårligt underlag, vanskelig adgang til foder eller vand, høj belægning, sammenblanding af flere aldersgrupper/tilbageføring og for markant forskel mellem farestalds- og fravænningsfoder. Øget fokus på dette kan give en bedre opstart i klimastalden.

Når grisene flyttes til klimastalden, minder det på mange måder om at sætte børn i en større daginstitution: Pludselig er der masser af nye smittekontakter, som immunforsvaret skal forholde sig til. Vælger man at lade grisene gå ekstra tæt f.eks. de første 14 dage, svarer det til at lukke dørene op mellem rød, grøn og gul stue: Grisen præsenteres for endnu mere smitte. Hvis forholdene i fravænningsstalden samtidig ikke er optimale, svækker vi grisens immunforsvar og gør opgaven næsten umulig. Dette ses f. eks., hvis grisene fryser i opstarten, fordi der ikke er tid til at tørre ordentlig ud og varme op, overdækningerne sidder for højt eller er for små, eller der mangler fast liggeunderlag til grise i flat-deck-stier.

Diarré er det mest dominerende problem i ugerne efter fravænning. Regulær fravænningsdiarré kan ofte håndteres alene med tilsætning af zink til foderet, og ellers må der behandles med de gængse coli-midler. Diarré ved skift til blanding 2 er i nogle besætninger et stort problem, der kan være vanskeligt at komme til livs. I sådanne tilfælde må blandingerne gennemgås nøje og rettes til. Tilsætning af mikroindkapslet zink kan bidrage positivt.

Korrekt opsamling og håndtering af de mindste grise ved fravænning er afgørende for at holde dødeligheden i klimastalden nede. Det er vigtigt at forstå, at disse grise sjældent er i gang med at æde tørfoder i farestalden, og vi er derfor nødt til at tilbyde dem en glidende overgang med søbekost efter fravænning. Til dette formål virker First-feeder-maskiner rigtig godt, men andre løsninger er også anvendelige. Der bør desuden være adgang til vandspejl, da skravlgrise har svært ved at få tilstrækkeligt vand via bideventiler mv. Endelig er mange af de grise, der ender i denne sti også dem, der ikke fik råmælk nok, og derfor vil der typisk være et større behandlingsbehov her end i resten af stalden.

Vaccination i forbindelse med fravænning er praktisk, da det sparer en arbejdsgang. En vaccination kræver imidlertid en aktiv indsats fra grisens immunforsvar, og er dette belastet nok i forvejen, vil vi se en negativ reaktion. Dette er årsagen til at det ofte er fordelagtigt at vaccinere i farestalden mindst en uge før fravænning.