Nyheder

Rejsebrev fra Iowa, USA.

Rejsebeskrivelse af studietur til Iowa, USA, af Jørgen Pilegaard.

Svineproduktion i USA , 7 dages studietur med VSP uge 36.

Staldsystemer:
Nyere anlæg:
Sogård til 7 kg og derefter Frats med alt /ind ud på gårdniveau.
Nogle gange dobbelt Frats .
Flere sogårde på 2000-5000 søer leverer ofte til samme Frats besætning.
Igen 1200 slagtesvin pr. sektion.

Ældre anlæg:
Sogård til 7 kg og derefter en site med klimastald, og derefter slagtesvine gårde med alt ind/ud på gård niveau.
En slagtesvin sektion er med 1200 stipladser.

Løsgående søer:
8 stater med næsten ingen svineproduktion lovgiver nu om løsgående søer.
Nogle forventer at denne trend måske breder sig til andre stater.
Smithfield er begyndt at ændre deres system til æde/hvile bokse fra Sdr.Vissing
Meget få søer er løsgående i USA..
Nogle tror på 15 år mere med søer i box.
Nogle tror at lovgivning mod box søer kommer indenfor få år.

Besætningsstørrelse:
3 % af producenter producerer 60 % af grisene.
3000 svineproducent producerer 98 % af grisene.

Antal medarbejdere:
1 medarbejder pr. 300 søer indtil 7 kg.
En drifsleder pr. sofarm.
En medarbejder med ansvar for farestald.
En medarbejder med ansvar for løbe-/drægtighedsstald
og det er drifslederen indtil besætningen er over 2500 søer.
En medarbejder med ansvar for resten-
foderleverance, vask, vedligeholdelse, flytning af grise.

Løn:
Manager 210.000 kr - 350.000 kr pr. måned.
Ved provision 180.000 kr – 240.000 kr + max. 50 % provision derudover.
Ny medarbejder 45-60 kr pr. time.
Nogle farme bruger at give provision.

Arbejdstid:
45 timer pr uge.
Loven siger minimum 10 feriedage pr. år.

Majs:
50 % af Iowas produktion bruges til bioætanol
Lagre lige før høst i 2006 var 6 uger, i 2012 forventes 3 uger.
Halvdelen af verdens majs produceres i USA.
Over 80 % af USA majs er GMO.
Over 95 % af soja er GMO.
USA farmere elsker GMO
På den måde kan de hurtigere fremavle
mere kulderesistente sorter, planter der bedre kan modstå insektangreb,
bedre udbytte osv.

Foder:
DDGS (restprodukt fra ætanol fremstilling)
Slagtesvin over 75 kg : Tildeles typisk 20%
Søer: 20 %
Hvis der bruges for meget bliver kødet harsk og fedtet blødt.
Hvis toksiner i majs opkoncentreres det i DGGS.(DON)

Jordpriser: Er tredoblet på 7 år. Nu 90.000 kr pr. ha.

Miljøtilladelse til opførelse af stalde:
Oftest ½ år, men op til 1,5 år.

Økonomi: De sidste 10 år har der i gennemsnit været 20 kr pr. svin i overskud
fra fødsel til slagtning.
2008 og 2009 tabte en typisk producent 130 kr pr. gris/år.
De sidste 18 måneder har næsten givet tilsvarende overskud,
men den høje pris på majs gør nu, at resultatet er nul.
Foder udgjorde i 2001 45 % af produktionsomkostningerne,
nu er det 65 %.

Byggepriser:
8000 kr årsso til 7 kg.
Slagtesvin 1300 kr pr. stiplads.

Produktions tal:
10 fravænnede gris pr. kuld
Døde pattegrise oftest 10 %.
% døde grise fra fravænning til slagtning = 6,5 % i top 5 %.
Fravænnede grise pr. årsso- 26,5 gris pr. årsso i de bedste,
enkelte besætninger 30 grise.
Besætninger der bruges Dan Breed , 2 år bagefter Danmark i avlsværdi.

Salg af slagtesvin:
Oftest på future 6 måneder frem.

Gødningsværdi af gylle:
4-5 dollar pr. slagtesvin. ( 7-130 kg.)
Dette fremhæves som et væsentligt incitament til at en planteavler bygger til slagtesvin.

Lugt:
Følgende stoffer giver griselugten - cresol, eddikesyre.


Gyllelagring:
Sker under staldene ved hjælp af dybe gyllekældre.
Ved slagtesvin ofte 2,4m – 4m dybe kælder.
Køres ud 1 x årligt oftest til majs, hvor det nedfældes.

Ejerformer:
Store firmaer som Smithfield der ejer slagteri, sogårde til 7 kg
og ca. halvdelen af slagtesvine besætninger. Den anden halvdel af
slagtesvinene producenterne er på kontrakt, det vil sige, de aflønnes for at lægge hus og arbejdskraft til rådighed.

En anden mulighed er at 5 slagtesvine producenter bygger/køber en sogård i fællesskab. De er efterfølgende forpligtet til at aftage samme % af 7 kg grisene, som de har aktier.

Enkelte svinepraksis står for management af sogårde,
mod at landmanden betaler 8 kr pr. produceret 7 kg gris.
Samme dyrlægepraksis tager sig ofte også af management af Frats og slagtesvine gårde.
Dyrlægen ser grisene 1 x pr. måned, en supervisor (uddannet landmand) hver 14. dag.
Og derudover tæt kontakt mellem drifsleder på den enkelte gård, supervisor og dyrlæge.
Ændringer i pasning sker aldrig uden det er aftalt med supervisor. Derudover tilkald af dyrlæge
til obduktioner, sygdomsudbrud.

Velfærdslovgivning:
Den enkelte stat bestemmer selv lovgivningen.
-28 timers transporttid er tilladt, 5 timer hvil på bilen og så må bilen køre igen.
- Ved sundhedskontrol af soen lægger dyreværnsorganisationer vægt på at ansigtet
kan vurderes – røde øjne, sløve øjne.
Nogle sofarme går nu over til aflivning af patttegrise med CO2, da dyreværnsorganisationer
antager at det for den mildeste form for aflivning.
På nogle sofarme bruges en boltpistol udformet som pistol i stedet for boltpistolen..

Sygdomme:
PRRS er alt dominerende sygdom med op til 200 forskellige typer, der ikke
giver krydsimmunitet.
Sobesætningerne har derfor ofte udbrud af PRRS 1-2 x pr. år.
Dødelighed i klimastald ved PRRS stiger efterfølgende fra 2,6 % til 8 %.
I grove tilfælde fra 2 % til 20 %.
Flere besætninger sætter derfor nu filtre på indsugningsluften til sogården.
200.000 søer står nu i stalde med filtrering.