Resistens- set fra den praktiserende dyrlæge.

Fagdyrlæge Anders Holm, Danvet K/S.

Brugen af antibiotika til dyr og mennesker er i fokus på grund af resistensudvikling, og faren for at vi i fremtiden ikke kan behandle sygdomme. Ved brug af antibiotika vil der altid ske en favorisering af de bakterier, der ikke påvirkes af behandlingen, og der sker dermed en forskydning i balancen mellem bakterier. Mange tiltag gøres derfor i disse år, for at begrænse brugen af antibiotika. Der er dog fortsat behov for behandling mod de sygdomme som er almindeligt forekommende i vore besætninger. Saneringer og brug af vacciner samt andre forebyggende tiltag, er ikke tilstrækkelige til at kunne erstatte brugen af antibiotika i alle besætninger, med den viden vi har i dag. Opgørelser over medicinforbrug viser, at forbruget af antibiotika fortsætter med at falde, og at der over de seneste 5 år er set et fald på over 10%.

Samtidig ved vi, at danske svin behandles med væsentligt mindre antibiotika, i forhold til de lande, vi sammenlignes med i EU.

Opgørelser der venligst er stillet til rådighed fra DTU i København og veterinærlaboratoriet i Kjellerup er lavet for at se, om der er sket en stigning i resistensen på nogle af de vigtige bakterier, vi behandler i praksis. De nedenstående grafer viser udviklingen i resistensen på flere af de almindelige bakterier som behandles i besætningerne.

Opgørelserne er foretaget i 2004 og 20010, dette sammenlignes med 2016 for følgende bakterier:

  • AP (ondartet lungesyge)
  • coli (diarre i fare- og klimastalde)
  • streptokokker (ledbetændelse, hjernehindebetændelse, blodforgiftning)

Som det fremgår at diagrammerne 1-3, ser der ikke ud til at være sket en signifikant ændring i resistensen over perioden på 12 år. Der er fortsat effekt af antibiotika på de nævnte bakterier. Tallene er baseret på fund af bakterier i materiale indsendt til laboratorierne, som typisk er fra tilfælde der har giver problemer i besætningerne.

Der er et politisk ønske om at brugen af tetracyclin (øget med en faktor 1,5) og colistin (øges med en faktor 10 fra 1.4.2017) begrænses i danske svin. Derfor er der ændret i ADD beregningen for gult kort for disse to midler.

Undersøgelser foretaget af en forskergruppe under professor John E. Olsen (KU-sund) med navnet Miniresist har imidlertid vist, at der kun går få uger efter endt behandling med tetracyclin, før resistensen på de colibakterier der blev målt på, var på niveau som før behandlingen. Faktisk var niveauet for resistens ved 30 kgs grise, lavere end før behandlingen blev indledt. Dette tyder på, at de bakterier der hæmmes i forbindelse med behandlingen, hurtigt genvinder den oprindelige balance. Det ser derfor ud til, at resistens der opstår hos colibakterier ved behandling med tetracyclin hurtigt forsvinder igen.

Ligeledes viste forsøgene, at flokbehandling af grisene gav den største reduktion af smitte med lawsonia i forhold til enkeltdyrsbehandling, og dermed mindre behov for genbehandling.

Injektionsbehandling af fravænnede grise med lawsonia førte til, at der blev behandlet for få grise, idet det er vanskeligt at vurdere behov for behandling ved den almindelige undersøgelse af grisene. Grisene kan godt være smittede med lawsonia, uden at have diarre.

Endvidere viste forsøgene at anvendelse af tetracyclin i dosis på 5mg (halv dosis),

10 mg (normal dosis) eller 20 mg (dobbelt dosis) alle havde en effekt på lawsonia. Smitten blev ikke reduceret så meget hos grise ved brug af den lave dosis.

Resultaterne af disse forsøg er ved at blive bearbejdet, og offentliggøres i den kommende periode.

Der er fortsat brug for fokus på at anvende antibiotika på den bedst mulige måde, således at vi fortsat kan have mulighed for at anvende antibiotika i fremtiden.

For at reducere udvikling af resistens, er det vigtigt at vi til stadighed er opmærksomme på:
  • Faldende AB forbrug i danske svinebesætninger
  • Begræns brug til det nødvendige
  • Mindre behandling-mindre resistens
  • Manglende effekt?
–  Diagnose, er den rigtig?
–  Laboratorieundersøgelser med resistensbestemmelse

Delresultat af projektet Miniresist. Kurverne viser en øget resistens i colibakterier efter start på behandlingen. Efter endt behandling ses faldende resistens overfor tetracyclin i alle 5 besætninger. Ved slagtning er niveauet for resistens lavere end før behandlingen blev startet. Læg mærke til den røde kurve: det er ubehandlede grise, som har et tilsvarende resistensforløb.


Resistens overfor tetracyclin i colibakterier, ved flokbehandling med forskellige doser tetracyclin (high, normal, low) i klimagrise . Dette er sammenlignet med behandling stivis (pen) og injektionsbehandling (injection)

Som det ses viser kurverne for resistens en stigning af resistente bakterier efter behandling er startet (rød pil). Der ses derefter et fald efter ophør af behandling i klimastald til et lavere niveau end før behandling (gul pil). Kurverne viser, et ensartet forløb.


Rød pil= gennemsnitlig niveau for resistens før behandling med tetracyclin.
Gul pil= gennemsnitlig niveau for resistens efter behandling (ca 30kg) med tetracyclin.

Resultater af opgørelser af resistens for alm forekommende bakterier i svin.
Kurverne viser nogenlunde samme følsomhed opgjort i 2010 og 2016.
AP bakterier er således lige følsomme for antibiotika før og nu.

Opgørelse over colibakteriers følsomhed for forskellige antibiotika i perioden 2004-2016. Der er tilsyneladende ikke nogen forskel på de to perioder. Dermed ser der ud til at være samme følsomhed for antibiotika før og nu.

Opgørelse af streptokokkers følsomhed for antibiotika i 2004 og 2016. Der er tilsyneladende ikke sket en stigning i resistensen i perioden.