Sæt pris på PRRS

PRRS er en virussygdom, der kan volde store problemer i besætninger med jævnlige udbrud. Typisk ses kastninger, stenfostre, død/svagfødte grise og mælkemangel, samt efterfølgende virusgang med luftvejsproblemer og mavesår i opdrættet. Den svingende reproduktion skaber frustrationer hos løbemesteren, ujævne ugehold giver dårlig udnyttelse af farestalden, og grise, der fødes svage med virus i kroppen udmatter farestaldspasseren. Pludselig kan man ikke levere grise nok til aftageren, der måske samtidig klager over dødsfald og blege, utrivelige dyr.

Besætninger der evner at holde avlsdyrene immuniserede, så virusgang blandt drægtige dyr undgås, ser ikke disse store udsving i produktionen. Sådanne PRRS-stabile sohold kan fravænne PRRS-negative, uproblematiske grise.

Det forgangne år demonstrerede imidlertid, at motivationen for at køre helt fri af PRRS er større end nogensinde. Prisforskelle på gennemsnitlig 30 kr. pr. eksporteret gris afhængig af, om grisen stammer fra en besætning med eller uden PRRS, får mange til at spekulere over, om det er muligt at sanere deres sohold.

Inden sanering er en række overvejelser nødvendige:
Besætningens placering i forhold til andre: Hvor stor er risikoen for hurtig reinfektion? Benyt gerne GIS-kort. Med færre og færre besætninger åbnes nye muligheder, og kommunikation og samarbejde med naboer kan fremskynde processen.

Indtjeningspotentiale: Hvor stor en del af de producerede grise afsættes ved 7 eller 30 kg og hvordan (fast aftager/hjemmemarked/eksport)? Har PRRS synlig negativ indflydelse på produktionstallene i besætningen?

Saneringsmetode og pris: Hvilke fordele og ulemper er der ved produktionsform og besætningens infrastruktur? Herunder om der er klimagrise og/eller slagtesvin på samme matrikel, og hvordan de i så fald er placeret, samt om der er gode karantænefaciliteter. Hvad må saneringen koste?

Personalemæssige: Hvor stor er motivationen og forståelsen hos de ansatte? Kan vi regne med at aftalte retningslinjer for flow og management overholdes? Ejers/driftsleders egen indstilling er meget afgørende succes.

Det grundlæggende princip bag PRRS-sanering er at lade virus-ilden dø ud ved at undgå at bære brænde til bålet. Dette vil i praksis sig, at vi i en periode skal undgå at tilføre nye dyr, der kan holde smitten i gang.

Nogle besætninger er således indrettet, at de forholdsvis let kører fri af PRRS enten helt af sig selv eller med begrænset hjælp. Det er typisk besætninger med 7 kgs-produktion, hvor der slet ikke findes fravænnede grise i besætningsområdet, eller besætninger hvor fravænnede grise er adskilt fra soproduktionen med en god fysisk afstand. Sådanne besætninger kan hjælpes på vej ved at lukke besætningen for indtag af nye dyr i en periode. Dette giver mulighed for at smitten kan ”brænde ud”. Det er muligt at holde besætningen oppe i gear ved samtidig at indkøbe rene polte til karantæne, og løbe dem her, så de er klar til at indgå i produktionen, når besætningen genåbnes.

Andre besætninger er indrettet således, at det er højest usandsynligt, at smitten brænder ud af sig selv. Disse besætninger har klimagrise og/eller slagtesvin i direkte relation til søerne, eller også er soholdet så stort og sektioneret, at der let opstår ”lommer” af dyr, der ikke smittes. I sådanne besætninger kan levende PRRS-vacciner anvendes til at give den ønskede immunisering af dyrene. Princippet kaldes LOAD - CLOSE - HOMOGENIZE (FYLD OP - LUK - IMMUNISÉR). Karantænestalden fyldes med dyr til en længere periode, besætningen lukkes, og alle dyr immuniseres ved hjælp af vaccination. Da der er tale om levende vacciner, er det afgørende, at den nødvendige isolationstid overholdes for hvert rum i karantænestalden. Jo flere rum der er, jo oftere er der mulighed for at tage nye dyr ind i besætningen.

Planlægning af en PRRS-sanering vil altid tage udgangspunkt i den enkelte besætning. Forskellige diagnostiske metoder kan give et billede af aktuel status og smittegang. Tal med din dyrlæge om mulighederne i din besætning.