Månedens nyhedsbrev

Foder, den største udgift i slagtesvineproduktionen

I slagtesvineproduktionen er foder ubetinget den største udgift. Derfor er alle forpligtet til dagligt at fokusere særligt på dette emne. Der er meget varierende performance, hvad angår foderudnyttelsen i særligt slagtesvinebesætninger. Variationen ligger fra 2,55 FE/kg til 3,0 FE/kg tilvækst. På hvert slagtesvin skal der opnås ca. 80 kg tilvækst inden slagt, og dvs. at der er variation fra (3,0- 2,55 FE/kg) * 80 kg = 36 FE pr gris. Dette burde være motivation nok til at sætte alle sejl for at opnå en optimal foderudnyttelse.

Teori
Teorien bag at opnå en optimal foderudnyttelse er overordnet, at fodre grisen så der dannes så lidt fedt som muligt. Det kræver langt mindre foder at danne et kg kød end et kg fedt. Når grisenes daglige genetiske potentiale for at danne kød er brugt, vil et yderligere foderoptag gå til at danne fedt. Af samme grund vil restriktiv fodring, hvor vi kan reducere grisenes foderoptag og primært opnå kød dannelse, give grisen den bedste foderudnyttelse.

Fodertildeling:
I staldanlæg med ad libitum tørfoder skal automaterne indstilles så skarpt, at der kun ligger en smule foder under hver automat, og denne indstilling skal foregå dagligt! Grisene må gerne skulle arbejde lidt for at få foderet ud. Der må ikke falde den mindste smule foder ud igennem spalterne, hvis der skal opnås en tilfredsstillende foderudnyttelse. Af samme grund kan det være nødvendigt at lukke nogle af spalterne foran foderautomaten for at reducere foderspildet.

I staldanlæg med restriktiv vådfoder skal grisene kønssorteres og fodres på forskellige kurver med forskelligt slutstyrke. Fælles for både so- og galtgrise er, at de skal op på slutstyrken så hurtigt som muligt og gerne i løbet af 4 til 5 uger efter indsættelse. Galtgrisene skal som regel ikke længere op end 2,80 FE/dag, hvorimod sogrisene skal slutte på mellem 2,90-3,10 FE/dag afhængigt af antal grise i stien og grisenes potentiale. Dette kan undersøges med såkaldte vejehold, hvor grisenes vægt registreres dag 0, hvor fodercomputeren ligeledes nulstilles, og så vejes grisene igen x antal dage efter, hvorefter den totale tilvækst kan bestemmes. Tilvæksten sammenholdes med foderindtaget, som kan aflæses på ventilniveau i vådfodercomputeren. På den måde kan den optimale foderstrategi bestemmes. Det er et stort arbejde med vejehold, men det giver værdifuld viden.

Formalingsgrad:
Den mest betydende faktor for foderudnyttelsen er formalingsgraden. Jo mindre partikler foderet indeholder, jo større overflade har foderet, og jo bedre kan fordøjelsesenzymerne i mavetarmkanalen fordøje og optage foderet. Alt for mange svineproducenter kører i dag med ”håndbremsen trukket” og formaler foderet mere som havregryn end som fint formalet svinefoder. Mange har gode og effektive male- blandeanlæg, som ikke udnyttes godt nok. Grisenes foder skal være så fint formalet som overhovedet muligt. Med andre ord vil det sige, at vi skal øge formalingsgraden, indtil vi begynder at se foderrelaterede problemer såsom mavesår eller universel tarmblødning.

Der er slagtesvinebesætninger, som opnår foderudnyttelser på mellem 2,50 og 2.60 FE/kg tilvækst. En del af disse har en formalingsgrad, hvor 75 % - 85 % af foderet er under 1 mm i størrelse, og det kører uden kliniske tegn på mavesår. Disse opnår som hovedregel den bedste foderudnyttelse.

Den nye Bygholm sigte med kun 2 kamre over og under 1 mm er en hurtigere og mere effektiv måde at fastslå formalingsgraden end den traditionelle Bygholm sigte. Der bør sigtes ugentlig, og dette noteres ned i et skema for hele tiden at overvåge om formalingen er passende. Det er simpelthen for dyrt at lade være.

Konklusion:

  • Daglig stram foderjustering er nødvendig.
  • Formal foderet så fint som muligt indtil der ses mavesår. Gå så lidt tilbage igen!
  • Formalingsgrad noteres i skema.
  • Opret vejehold