Sovaccination – Fejlsøgning

Vi oplever jævnligt at man ikke opnår den ønskede effekt af de vacciner der anvendes i soholdet. Dette kan skyldes en række forskellige årsager, og det kan være et detektivarbejde at finde den rette.

Vaccinen kan være ødelagt, som følge af forkert opbevaring eller overskredet holdbarhedsdato. Vaccine er mere temperaturfølsom end andet medicin, og det skal opbevares ved 2-8 °C. Vaccine bør placeres i grøntsagsskuffen i køleskabet for at undgå at det ligger op ad bagvæggen og får frost. Ved modtagelse af varer fra apoteket skal vaccinen hurtigt på køl. Anbrudt vaccine har meget begrænset holdbarhedstid, og dårlig hygiejne nedsætter denne yderligere. Vaccine med afvigende udseende bør ikke anvendes. I enkelte tilfælde kan der være mistanke om at kvaliteten af den modtagne vaccine ikke er i orden. I denne forbindelse er det vigtigt at kunne referere til vaccinens batchnummer.

Vaccinen skal gives som forskrevet. Det vil sige i rigtig dosis og på rette sted. Anvendes for korte kanyler ender vaccinen i spæklaget med deraf følgende nedsat effekt. Ved brug af upålidelige sprøjter varierer den reelle dosering. Vær ekstra opmærksom når der anvendes alternative produkter pga. restordreproblemer (stort problem lige nu), da ikke alle vacciner mod samme sygdom har samme dosering! Og husk at vaccinen kun virker på de dyr der får den. Rod i poltelister er ikke et usædvanligt fænomen – hverken over egne eller indkøbte dyr!

Vaccination skal anvendes i rette tid før immunitet er nødvendig. En vaccination er en provokation af soens eget immunsystem, der medfører en dannelse af antistoffer. Denne reaktion tager typisk et par uger. Et vaccinationsprogram er en strategisk velovervejet plan for at beskytte moderdyr og afkom bedst muligt.

Smitstoffer der kan skade reproduktionen kræver immunisering inden løbning. Eksempler er rødsyge, parvovirus og circovirus. Smitstoffer der kan give sygdom hos pattegrisene kræver immunisering før faring, så der kommer antistoffer i soens råmælk. Eksempler er tarmbrand og colidiarré.

Vaccinationstidspunkt har stor betydning. Eksempelvis bør parvovaccination tidligst gives ved 6 mdr. alder for at opnå tilstrækkelig effekt, og ikke nærmere løbning end 8 dage. De fleste vacciner vi bruger i svineproduktionen er såkaldte ”dræbte” vacciner. Disse kræver to på hinanden følgende vaccinationer for at få en god antistofreaktion (boostereffekt). Soen danner råmælk den sidste uge før faring, og for at få højst mulig antistofkoncentration i denne skal soen vaccineres i passende tid inden, så hun når at danne disse antistoffer som reaktion på vaccinen.

Det er vigtigt at I følger dyrlægens vaccinationsprogram for at sikre at I får den maximale effekt af jeres vacciner.