Nyheder

Streptococcus suis

Streptokokker er almindeligt forekommende bakterier i danske svinebesætninger. De kan forårsage sygdomme i alle aldersgrupper og i en lang række organsystemer. Bakterien kan bæres af raske dyr, der huser den i næse og svælg, kønsveje og mavetarmkanal. Ved sygdomsforløb ses ofte blodforgiftning med høj feber efterfulgt af symptomer på påvirkning af centralnervesystemet med slingerhed, lammelser og rystelser (hjernehindebetændelse) eller symptomer på påvirkning af kredsløbet med pusten og blå ører (hjerteklapsbetændelse). Dyret kan dø pludseligt. Andre sygdomsforløb fremtræder mere lokale (navlebetændelse, ledbetændelse, mellemørebetændelse), men kan udvikle sig hurtigt.
En række forhold øger risikoen for sygdomsudbrud. Besætningens generelle sundhedsstatus har betydning, da andre sideløbende infektioner kan undertrykke dyrenes immunforsvar. Den aktuelle bakteriestamme af Streptococcus suis kan være mere eller mindre aggressiv, hvilket har betydning for dens evne til at slå an og skabe sygdom.
Kvalitet af stalden er væsentlig. Lune og trækfrie hvilearealer i pattegrisehuler og klimastalde er nødvendige for at undgå sygdom, og ved fravænning til flatdeck-klimasektioner bør der som minimum være et areal med plade eller gummimåtte hvor alle kan ligge samtidig på lukket gulv. Der skal være ordentlig styring af temperatur og luftfugtighed. Store temperaturudsving giver ringere immunsvar og høj luftfugtighed øger spredningen fra gris til gris via dråbeinfektion.
Forståelse for smitteveje og risikofaktorer og deraf følgende tilrettelagt management er vigtig. Pattegrise kan smittes allerede på vej ud gennem fødselsvejen og når de efterfølgende ligger ved yveret. Optagelse af råmælk er derfor afgørende for at undgå streptokokrelateret sygdom i diegivningsperioden. Forhold der derudover øger risikoen for navle-, led- og hjernehindebetændelse skal ændres (utilstrækkelige pattegrisehuler, ujævn stibund, dårlig hygiejne). Syge pattegrise skal opdages og behandles hurtigt for at holde smittetrykket nede.
Efter fravænning ses ofte sammenblanding af mange grise i en periode inden udsortering. Selv om dette sker kortvarigt giver det mange smittekontakter på et tidspunkt hvor grisen er meget modtagelig. Skravlgrise der frasorteres ligger ofte og fryser i en bunke, da de dels har større varmebehov, og dels ofte er få grise til at holde varmen sammen. Dette skal undgås ved ekstra varmetildeling i frasorteringsstier.
Høj belægning i klimastaldsperioden er en hyppig årsag til problemer med streptokokker. Sammenblanding af grise med mere end to ugers aldersforskel øger risikoen for smittegang. Tilbageføring af syge grise til det efterfølgende hold, eller kombination af sygesti og sti til de mindste i holdet er en nem måde at skaffe sig flere problemer.
Streptokokker er, lige som f. eks rødsyge og salmonella, en zoonose. Det betyder at den kan være sygdomsfremkaldende hos mennesker. Lad derfor være med selv at gå og skære døde grise op uden handsker!
Husk altid at kigge vandforsyningen efter ved pludselige symptomer på hjernehindebetændelse! Manglende vandtildeling i en længere periode (og brat fri adgang herefter) giver symptomer der ligner streptokokhjernehindebetændelse, men dette kan ikke helbredes med antibiotika. Andre årsager til streptokoklignende symptomer er glæsser og ødemsyge.