Input fra deltagelse i svinekongres i Asien.

Generelt er den asiatiske svineproduktion præget af, at en stor del af svineproduktionen foregår i de såkaldte backyards. Mange familier har 2-3 søer med afkom gående, og denne produktionsform er vidt udbredt. I Kina er der fx 50 mio søer, men kun de 20 mio står i konventionelle farme. Denne produktionsform er dog på retur og bliver ligeså stillet erstattet af industrialiseret produktion, som vi kender det fra Europa. Det forventes dog ikke, at baggårdsgrisene vil forsvinde helt, og det vil begrænse produktiviteten og dermed konkurrenceevnen i asiatisk svineproduktion. Det skyldes primært, at der ikke er styr på sundhed og smittebeskyttelse i disse baggårdsbesætninger, og det gør, at de løbende smitter de konventionelle svinefarme med sygdomme som Aujesky, klassisk svinepest, PED, PRRS og mund og klovesyge, som er vidt udbredt.

Produktiviteten er set med danske briller relativ lav. De fleste lande fravænner mellem 20 og 24 grise i pr årsso i gennemsnit. Til gengæld kan de asiatiske svineproducenter glæde sig over en ganske høj afregningspris. Prisen er i flere lande omkring 30 kr. pr kg.

I den nuværende fødevarekrise skal vi altså ikke regne med konkurrence fra Asien, tværtimod kunne man ønske at få afsat en øget mængde kød til netop dette marked!