Nyheder

Udskudt endetarm

Rectal prolaps


Rectal prolaps (udskudt endetarm)

Igen i år ser vi en forøget forekomst af rectal prolaps (udskudt endetarm ) hos svin i alle aldre.
I modsætning til mange andre lidelser er lige netop denne sygdom ikke på nogen måde undersøgt til bunds.
De spørgsmål man altid stiller sig selv ved sygdom hos dyrene, har man ikke endegyldige svar på:

  • Hvad er årsagen ?
  • Hvad sker der i dyret ?
  • Kan man helbrede dyret ?
  • Hvordan forebygges det ?

Som nævnt ikke megen præcis viden om emnet, men man ved at svampetoxin (zearalenone) fra fusariumsvampe (aksfusarium) kan fremprovokere lidelsen. Det er muligt at der er andre faktorer indblandet, men det er påfaldende, at to år med dårlig kornkvalitet også er to år med alvorlige problemer med udskudt endetarm i store dele af landet.
Har man derfor problemet i egen besætning vil det være en god ide at fodre med mindst mulig zearalenone !

Kornsorter som majs, hvede og triticale er værst, når man taler om fusarium svamp, hvorfor foder baseret på byg vil være en løsningsmodel.

De kendte toxinbindere har ikke nævneværdig effekt på zearalenon, så det bør nok spares væk.
Når dyret så alligevel er ramt af udskudt endetarm, er det ikke længere lovligt at opstalde dyret i 2-3 uger for at afvente at tarmstykket falder af.

I stedet må dyret opstaldes i sygesti og her smertebehandles i indtil 8 dage. Såfremt der ikke er sket væsentlig forbedring af situationen, skal dyret aflives. Erfaringerne viser, at det oftest fører til aflivning, og at der derfor ikke er meget at stille op.

Indsatsen skal ligge ved skrivebordet, hvor der skal sammensættes et sundt foder baseret på byg.
Fremadrettet skal der satses hårdt på at bekæmpe aksfusarium bedst muligt i foderkornet