Vask og desinfektion af svinestalde

At opretholde en god hygiejne er en væsentlig faktor i moderne svineproduktion. Det skal sikre, at antallet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer som virus og bakterier holdes så lavt som muligt, for derved at reducere risiko for udbrud af sygdom. Et godt eksempel er ”ny-stalds effekt”, som viser sig ved gode produktionsresultater ved det første hold producerede dyr i en ny stald. Derfor skal det tilstræbes, at et staldafsnit tømmes og rengøres mellem hvert hold for at undgå opbyggelse af et højt smittepres, der kan udfordre grisenes immunforsvar og give anledning til produktionsnedgang.

Foretages der ikke rutinemæssig vask, kan der over tid opbygges en højt smittetryk, som vil vise sig ved en højere forekomst af diarré, luftvejslidelser eller ledbetændelse. Samtidigt påvirkes arbejdsmiljøet for personalet.

Det kan derfor kun anbefales, at der afsættes tilstrækkelig med tid til vask og desinfektion i det daglige arbejde, og at rutinerne jævnligt gås efter så man sikrer, at arbejdet ikke er spildt.

Korrekt vask af tomme stalde

  • Iblødsætning med rent vand, hvor gyllekummer tømmes så meget som muligt.
  • Grovvask med vand, så de store mængder af skidt fjernes. Der skal først anvendes sæbe, når 80 % af skidtet er fjernet med vand, ellers neutraliseres sæben af de store mængder skidt og har ingen effekt. Temperaturen på vandet må ikke overstige 50°C, da proteiner (foderrester/gødning) brænder fast.
  • Evt. udlæg af sæbe ved lavt tryk. Det skal anvendes den samme mængde sæbe, som der er skidt tilbage i stalden, det sikrer det bedste resultat. Tjek den nødvendige virketid på etiketten af den pågældende sæbe.
  • Afvaskning af sæbe med højtryksrenser, så det sidste skidt og sæbe fjernes. Det er ikke tilstrækkeligt at skylle.
  • Afslutning ved at skylle med lavt tryk.
  • Udtørring både inden desinfektion og igen inden indsættelse af dyr.

Mangelfuld udtørring bevirker at luftfugtigheden i stalden bliver for høj. Specielt pattegrise er følsomme overfor en høj luftfugtighed. Det bevirker, at pattegrisene afkøles og giver anledning til et dårligt nærmiljø med risiko for sygdom og nedsat trivsel.

Det kan være nødvendigt at vaske i stalde med dyr, hvis en sektion ikke kan tømmes helt. I de tilfælde bør der anvendes en vaskedug for at undgå, at partikler spredes rundt i stalden. Kan der ikke afskærmes tilstrækkeligt, bør der ikke vaskes med højtryksrenser, men i stedet blot fjernes synligt skidt med skovl og kost.

Desinfektion

Ved almindelig vask fjernes op mod 90% af partiklerne i stalden, som kan give anledning til smitte. Anvendes desinfektion efter vask, kan man fjerne 99% af de resterende mikroorganismer og derved tilnærme sig ”ny-stalds-effekten” mest muligt. Det kræver dog, at desinfektionen udføres efter fjernelse af foder og gødningsrester, da disse ellers blot nedbryder desinfektionsmidlet, og dermed er arbejdet spildt. Når der anvendes desinfektionsmiddel efter endt vask, er det meget vigtigt, at det gøres, når stalden er tør, ellers fortyndes desinfektionen og har ingen effekt. De fleste desinfektionsmidler skal have lov at virke i 30 min. for at opnå den ønskede effekt.

Der findes mange desinfektionsmidler på markedet. Når man indkøber desinfektion, skal man være opmærksom på koncentrationen. Er et middel overraskende billigt, kan det skyldes, at der skal anvendes en større mængde, og slutprisen bliver den samme.

Til desinfektion af svinestalde anvendes ofte oxiderende midler, som har en effekt på både bakterier, sporer, svampe og virus.

Kalk er også et effektivt desinfektionsmiddel – og tilmed billigt. Ved anvendelse af kalk skal man sikre sig 100 % udtørring inden indsættelse af dyr, da det ellers kan give anledning til ætsninger. Ved salmonellaproblemer skal der anvendes hydratkalk med høj pH, der skal anvendes 1,5-2 kg pr. 10 L vand. Det skal anvendes i inventarhøjde (1 m), samt i gyllekummer/spaltesprækker, hvor forudgående vask er vanskelig.

Tag en snak med din dyrlæge, så du sikrer, at der er styr på rutinerne omkring vask og desinfektion.

Kilde: SEGES 2020
Kilde: SEGES 2020