Vurdering af smittebeskyttelse i danske svinebesætninger.

I August 2016 blev der konstateret afrikansk svinepest i Polen. Det var første gang man konstaterede afrikansk svinepest i EU – også oveni købet i en kommerciel svinebesætning. Besætningen lå i det østlige Polen, og der bredte sig chokbølger igennem hele den danske svineproduktion, fordi svinepesten nu var fundet i en besætning med tamsvin, og dermed en potentielle samarbejdspartnere.

I Juni 2017 fandt man afrikansk svinepest i 30 vildsvin i det østlige Tjekkiet, nær grænsen til Slovakiet. Nu var det tydeligt for enhver, at smitten bredtes, og i Danmark er vi nu bevidste om at afrikanske svinepest er inden for daglig rækkevidde af danske smågrisetransporter. Det nu et realistisk scenarie, at en smågrisetransporter fra det østlige Polen eller det østlige Tjekkiet kan være inficeret med afrikansk svinepest, når lastbilen kommer til den danske grænse.

Det er således mere aktuelt end nogensinde at vurdere smittebeskyttelsen i danske svinebesætninger.

Vi har i Danmark generelt en høj Zoosanitær status.

I 2015 var eksportindtægten for svin og svinekød på ialt for 28,7 mia kr. Dansk økonomi nyder godt af svineproduktionen. Og en stabil svineproduktion kan kun opnås med et højt sundheds niveau, og derfor er det nødvendigt at forebygge introduktion og spredning af smittesomme sygdomme. Her tænker jeg ikke kun på afrikansk svinepest, men også på f.eks. PED og Aujeszkys disease.


Danish Emergency Preparedness
Danish Emergency Preparedness
I 2016 blev der i alt vasket og desinficeret 25.308 lastbiler i de 5 vaskehaller ved grænsen.
I 2016 blev der i alt vasket og desinficeret 25.308 lastbiler i de 5 vaskehaller ved grænsen.
Fotos er venligst udlånt af Seges.
Fotos er venligst udlånt af Seges.

Trenden går imod stigende eksport af smågrise til Tyskland og Øst Europa. Der er stigende antal medarbejdere på gårdene fra øst Europa.

Den nationale smittebeskyttelse vedrører forebyggelse af introduktion af uønskede agens til landet, mens den zoonotiske smittebeskyttelse vedrører forebyggelse af overførsel af zoonotisk agens fra dyr til mennesker. Når man derimod taler om smittebeskyttelse på besætningsniveau, opdeler man i ekstern og intern smittebeskyttelse.

I Danmark har en lovændring i 2016 resulteret i, at alle danske svinebesætninger med en sundhedsrådgivningsaftale skal rådgives om smittebeskyttelse minimum en gang årligt. Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark høje operationelle standarder, når det handler om smittebeskytteles. SPF-systemet har siden opstarten i 1971 været med til at stille krav til smittebeskyttelse, sundhedskontrol og transport af svin mellem besætninger. Erfaringen er, at en stor del af producenterne følger SPF-reglerne, også uden at være officielt med i SPF-systemet.

Ulempen ved SPF systemet er, at der er tale om ”Alt eller Intet”.

Hvis man ikke lever op til kravene, så får man betinget status.

På Ghent University i Belgien er der udviklet et scoringssystem, der kan vurdere det samlede niveau af smittebeskyttelse i svinebesætninger. Systemet, som kaldes Biocheck.ugent Pig, består af et spørgeskema, der indeholder spørgsmål relateret til både intern og ekstern smittebeskyttelse. Spørgsmålene er inddelt i 12 underkategorier, hvor hvert spørgsmål er tildelt en risikobaseret vægtning. Efter udfyldelse af spørgeskemaet beregnes en score for hver underkategori, samt en score for henholdsvis intern og ekstern smittebeskyttelse. Gennemsnittet af disse to resulterer i en total score. Hver score rangerer mellem 0 og 100, hvor 0 repræsenterer ”fravær af smittebeskyttelse” og 100 repræsenterer ”optimal smittebeskyttelse”.

Dette scoringssystem fra Biocheck giver os mulighed for at anskueliggøre for landmanden, hvor galt det går, når ikke reglerne følges. Der er forskel på ”store og små synder”.

Et eksempel kunne være, hvordan man forholder sig til medarbejdere fra udlandet, specielt med hensyn til karantæneregler.

Det ville være oplagt at forlange 24 timers karantæne inden man går i stalden. I karantænetiden kan medarbejderne løse udendørs opgaver. Men har svineproducenten regler på området ? og bliver reglerne håndhævet ?

En super veldrevet SPF-besætning med toptunet ekstern smittebeskyttelse ville score 100 point i Biocheck, hvis 24 timers karantæne håndhæves. Men kun 88 hvis man ikke håndhæver 24 timers karantæne.

Biocheck er således et yderst relevant redskab til at vurdere smittebeskyttelse, også i danske SPF-besætninger.