Hygiejnekursus for personer, der erhvervsmæssigt håndterer levende svin.
Hygiejnekursus for personer, der erhvervsmæssigt håndterer levende svin
Husk at alle, der arbejder med svin, skal bestå det hygiejnekursus, som Statens Serumlaboratorium har sammensat. Kurset er at finde på deres hjemmeside, og her på Danvets hjemmeside findes et link. Det er vigtigt, at I logger ind med Nem-ID/nøglekort, da certifikat for bestået kursus udstedes efterfølgende.
Kursusbeviset skal printes, og en kopi skal opbevares i besætningen, således I ved et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen kan dokumentere, at alle I besætningen har bestået kurset.
Statens Serumlaboratorium skriver, at kurset er et e-læringsprogram med fokus på, hvordan man kan mindske risikoen for at sprede mikroorganismer fra stald til samfund.
Der bør afsættes god tid til at gennemføre kurset, da man vil blive ført igennem en række spørgsmål omhandlende den daglige hygiejne ind og ud af staldområdet, dette er vigtigt for at undgå unødig smittespredning. Det vigtigste er ikke at bestå kurset med 100% rigtige svar, det vigtige består i at gennemgå spørgsmålene og undervejs få mere viden om, hvordan man minimerer bakterier og virus spredning.
Kurset er gratis og kan hentes på SSIs hjemmeside
Der kræves login med NemID.