Corona hos svin
Dem af os, der har haft med svin at gøre i mange år, husker måske sidst i firserne, hvor danske grise blev inficeret med coronavirus. Smitten gik hurtigt fra besætning til besætning her i det østjyske, og de fleste besætninger blev smittet. Det var ligesom influenzaepidemierne med H1N1 (Alstypen) og H3N2 (Skjerntypen), som også i den periode løb gennem besætningerne. Vindsmitte blev vurderet at være årsag til den hurtige spredning fra besætning til besætning. Heldigvis var den coronavirus, der ramte danske besætninger, en type coronavirus, som gav lette luftvejssymptomer i grisene, der reagerede ved at rømme sig, deraf navnet rømmesyge i folkemunde. Smitten forsvandt hurtigt igen, og der blev ikke foretaget yderligere. Smitten vurderes til at komme fra Tyskland.
Coronavirus er vidt udbredt i forskellige dyrearter og forløber ofte med lette symptomer. Hos grise findes to hovedtyper af coronavirus:
- luftvejsformen (PRCV) smitter med aerosoler
- tarmformen, som kendes fra PEDV, smitter med gødning (meget smitsom diarre hos spædgrise med høj dødelighed, findes ikke i DK, men forårsagede store tab i USA i 2014)
Årsagen til, at de fleste coronavirus er artsspecifikke, er, at der på spike- proteinet på virusoverfladen findes en specifik kode, der passer til receptorer i luftvejsslimhinden. Man kan forestille sig, at der for at en RUKO nøgle skal passe ind i låsen, skal være en bestemt kodning. Det er derfor sjældent, at flere nøgler passer i den samme lås, som det ses ved COVID 19. Mutationer, som fører til at virus passer ind i flere arters receptor, er således forholdsvis ualmindeligt.
Flagermus. Har i DK mere end 5 forskellige coronavirus, som kun findes i flagermus. COVID 19 er en sjælden mutant, der har givet en ændret verdensorden, idet den smitter mellem mink, mennesker og flagermus.
Kæledyr. Katte og unge hunde kan inficeres med coronavirus, men bliver ikke syge. Smitter ikke til mennesker.
Mutationer. Der finder mutationer sted hele tiden, da virus opformerer sig i værtsceller, og der opstår herved fejl i kodningen. Dette vil i langt de fleste tilfælde føre til, at virus får nedsat levedygtighed, transmission og dermed smitsomhed. Langt de fleste mutanter går således hurtigt til grunde.
Coronavirus lever inde i kroppens celler. For at kunne formere sig og danne nye viruspartikler, skal hver viruspartikel optages i en celle, f.eks. i lungerne. Virus kan ikke komme ind i cellerne, hvis der ikke findes en ”nøgle”: En såkaldt receptor, som virus kan binde sig til. For Corona laves bindingen med spike-proteinet, og når der er et match mellem virus spikeprotein og cellens receptor, kan virus trænge ind i cellen. Når viruspartiklen er inde i cellen, frigiver den sit arvemateriale, som den bruger til at snyde cellen til at producere nye, identiske viruspartikler. Efter der er produceret nye viruspartikler, vil disse blive transporteret ud af cellen igen, hvor de hver især vil være klar til at inficere nye celler. De fleste typer af Coronavirus kan kun smitte én dyreart, fordi nøglen ikke passer hos andre arter.
Det er meget vigtigt at forstå, at smitte med coronavirus kun kan ske mellem arter, der har ens receptorer. Dette gør, at spekulationer om COVID19 smitte mellem mink og f.eks. grise eller kæledyr med den frygtede mutant COVID19 er ren spekulation og er med til at øge usikkerhed og flytte fokus i en meget svær situation. Podning med COVID19 i svin har ikke medført udskillelse fra svin efterfølgende. Manglende faglighed og politisk motiverede ønsker om at ændre virkeligheden kan i denne aktuelle alvorlige situation være med til at flytte ressourcer fra det vigtige arbejde med bekæmpelse af COVID19.
