NYHEDER FRA DANVET

E-learning: Medicinhåndterings- og Kastrationskurser

E-learning on line kursus

Danvet tilbyder nu Medicinhåndterings- og Kastrationskurser som e-learning på engelsk.

De obligatoriske kurser i medicinhåndtering og anvendelse af lokalbedøvelse i forbindelse med kastration kan nu gennemføres som e-learning på engelsk. Den teoretiske del er kombineret med en praktisk del, der foretages på staldgangen i forbindelse med et ordinært dyrlægebesøg.

Den teoretiske del gennemføres ved flere læringsmoduler med efterfølgende test. Disse skal være gennemført indenfor en periode på 14 dage efter tilmeldingen. Normalt vil det ikke være mere tidskrævende at gennemføre det som e-learning, men til gengæld spares transport og logistik ifm. med en hel kursusdag. Kursisten kan tage undervisning og test, når det passer ind i de daglige rutiner, og skulle der være behov for hjælp til forståelse, kan Danvet kontaktes.

Når kurset er bestået, sender Danvet en mail om det og sender certifikat på kurset til arbejdsgivers adresse. Ved næste besøg af dyrlægen skal han/hun undervise i den praktiske del, og når det er gjort, vil dyrlægen underskrive certifikatet, og det er så først gyldigt fra den dato. Sørg derfor for at have certifikatet klar, til dyrlægen kommer.

Ved at gennemføre hele den teoretiske del online og den efterfølgende praktiske del ved et dyrlægebesøg,  gøres det lettere for både kursist og arbejdsgiver at få tingene til at hænge sammen.

 

Klik for tilmelding:

HUSK: Kun 1 kursist pr. mail adresse

Man er først endeligt tilmeldt kurset, når man har modtaget den bekræftelsesmail, som bliver sendt ved tilmelding.

image_printPrint indlæg