NYHEDER FRA DANVET

Fejlvurderer myndighederne tetracyklin?

Fejl: Dyrlæge Anders Holm, Danvet, kalder det en fejl, at danske myndigheder har lagt tetracyklin for had, når EU anbefaler det som førstevalg.
Af Morten Thomsen mot@landbrugsmedierne.dk tlf. 33 39 47 51
Magasinet Svin  juni 2021

Siden 2018 har tetracyklin indgået med en faktor 1,5 i ADD beregningen til gult kort. Det undrer dyrlæge Anders Holm, Danvet, der ærgrer sig over, at et godt og virksomt antibiotikum mod diarré bliver lagt for had.

Hvis begrundelsen er frygt for udvikling af resistens for tetracyklin i forhold til andre antibiotika, så er det ikke baseret på evidens. Det viser det store projekt Miniresist fra Københavns Universitet, hvor tetracyklin ikke gav øget risiko for resistens.

Det tyder altså på, at de bakterier, der hæmmes af tetracyklin, hurtigt genvinder deres oprindelige position og styrke i tarmen og, at der ikke udvikles resistens.

Resultatet er vist grafisk i fig. 1. Her ser man antallet af resistente colibakterier på y-aksen før og efter behandlingstidspunktet.

»Figuren viser, at den resistens, der opstår ved tetracyklin-behandling, hurtigt forsvinder igen«, siger dyrlægen.

Han fremhæver yderligere, at niveauet af resistens faktisk var lavere ved 30 kg end før, behandlingen blev indledt.

Der var heller ikke forskel på om grisene blev behandlet enkeltvis eller flokvis.

E.coli resistens - tetracyclin

EU spørger Danmark

EU har rettet henvendelse til danske myndigheder omkring den særlige beregning af tetracyklin og med en anmodning om at gå fra 1,5 til 1,0 i forbindelse med beregningen af ADD.

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, udgav i 2020 deres nye anbefalinger omkring korrekt brug af antibiotika til dyr. Her anbefales tetracyklin netop som dyrlægens førstevalg til behandling af produktionsdyr.

»Derfor stiller jeg og mange af mine kolleger os uforstående overfor den danske særregel, der går stik imod EMAs anbefaling«, siger Anders Holm, der savner fagligt belæg for den danske enegang.

Han opfordrer derfor hele branchen, herunder i særdeleshed Seges, til at arbejde hårdt for, at Danmark skal følge de samme anbefalinger som i andre EU-lande.

 

Lawsonia efter behandling

Flokbehandling

Miniresist viste, at flokbehandling af grise med lawsonia gav den største reduktion af residualsmitte med lawsonia i forhold til enkeltdyrsbehandling.

Fig. 2 viser udskillelsen af lawsonia efter behandling ved de forskellige administrationsveje og ved forskellige doser til flokbehandling. Injektionsbehandling af fravænnede grise med lawsonia-diarré resulterede i, at 54 procent af grisene i de enkelte stier blev vurderet som behandlingskrævende. I praksis var det dog meget svært ved en klinisk gennemgang at vurdere hvilke grise, der havde behov for behandling.

»Grisene kan godt være smittet med lawsonia og udvikle regional tarmfortykkelse med nedsat tilvækst og have et fedtet udseende uden at have haft tydelige symptomer på diarre«, forklarer Anders Holm.

Dermed vil enkeltdyrs- eller stibehandling formentlig medføre et større behov for genbehandling, fordi alle smittede grise ikke registreres og behandles ved den kliniske gennemgang.

»Behandler man derimod lawsonia tidligt i forløbet, er der mulighed for, at grise udvikler immunitet ved samtidig moderat vækst af bakterien i tarmen«, forklarer dyrlægen.

Ifølge Anders Holm har Miniresist vist, at flokbehandling af fravænningsgrise med lawsonia-diarré fører til en forbigående resistens målt i colibakterier, som er på niveau med enkeltdyrsbehandling eller stivis behandling.

»Det flugter fint med opgørelser fra DTU og laboratoriet i Kjellerup, der viser uændret forekomst af følsomme svinerelaterede bakterier over en 10 års periode. Med andre ord stiger andelen af resistente bakterier ikke«, konkluderer han.

Det kan også hænge sammen med, at en produktionsform med alt ind/alt ud produktion med vask, desinfektion og udtørring mellem holdene i sig selv hæmmer udvikling af resistens.

For hele tiden at begrænse udviklingen af resistens mest muligt er det vigtigt, at man fortsat begrænser forbruget af antibiotika til sygdomme, som ikke kan forhindres på anden vis. Mindre behandling vil alt andet lige føre til mindre resistens.

»Ved manglende effekt bør dyrlægen spørge sig selv, om diagnosen er korrekt og altid underbygge sit præparatvalg med resistensbestemmelse, hvis dette er muligt«, fastslår Anders Holm.

Er effekten fortsat mangelfuld, bør man skifte præparat.

 

 

Fig. 1. Udviklingen i tetracyklin-resistens før og efter behandling. Kilde: Miniresist, Københavns Universitet.

Fig. 2. Udskillelsen af lawsonai efter forskellige behandlingsformer og forskellige doser.