Halthed – infektion eller fysisk skade?

Der findes mange behandlinger for benproblemer, men ikke alle virker, derfor skal årsagerne klarlægges.

af ANDERS HOLM, svinefagdyrlæge hos DANVET og JETTE BECK

Der har i en længere periode været styr på de fleste tabsvoldende
luftvejslidelser i svinebesætninger, godt hjulpet af en række gode
redskaber som holddrift, vacciner og gode antibiotika. Derimod er
der ikke set en tilsvarende fremgang i forebýggelse af haltheder og
ledbetændelser. Således ses i slagtesvinebesætninger i Danmark,
at benproblemer ofte kræver de fl este behandlinger. Men har alle
de slagtesvin, der bliver sprøjtet for dårlige ben infektion? Eller kan
der være andre årsager?

Streptokok-ledbetændelse

Streptokokker fi ndes på overfl aden af alle grise, og kan ved indgangsporte
gennem huden spredes via blodbanerne og give anledning
til blodforgiftning samt betændelse i både hjernehinder,
led, lunger, hjerteklapper og hinder i bryst og bughule, hvilket
er et alvorligt problem. Bakterierne kommer med blodet rundt i
kroppen og sætter sig oftest i leddene, hvor de giver betændelse.
Åbner man leddene ser man oftest gult pus i stedet for gennemsigtig
ledvæske som ligner symaskineolie. Typisk er streptokokker
årsag til infektion i et eller få led. Man kan ofte se grise, som er
angrebet af blodforgiftning, være sløve og utilbøjelige til at bevæge
sig.
En typisk egenskab ved streptokok-ledbetændelse er, at bakterien
næsten altid er følsom for penicillin. En hurtig igangsat behandling
er derfor vigtig for at undgå kroniske tilfælde. Man har i
mange år forsøgt at udvikle effektive vacciner, men det har vist sig
meget svært. Bakteriens overfl ade varierer således, at det er svært
for grisens immunsystem at producere beskyttende antistoffer.
Streptokok-ledbetændelse ses i alle aldersgrupper hos svin.

Mycoplasma-ledbetændelse

Mycoplasma-ledbetændelse har vist sig at være en sygdom i fremgang
og ses også i højstatus-besætninger. Der er meget vigtigt at
skelne denne type ledbetændelse fra øvrige, da behandling med penicillin
ikke har effekt på denne bakterie. Penicillin angriber cellevæggen
hos bakterier, men mycoplasmer har ikke nogen cellevæg.
Ved infektion med mycoplasmer, angribes grisene via blodbanen,
og der kommer alvorlige skader, som ikke heler uden behandling.
Leddene bliver voldsomt forandrede og ved grises hurtige tilvækst,
kan der ses bruskskader.
Symptomerne på mykoplasma-ledbetændelse er at dyrene
står og tripper, og der er ofte kun let hævelse af leddene. Infektionen
sætter sig oftest i flere led for eksempel i begge forben eller alle
fire ben. Dette giver en krum ryg og symmetrisk halthed. Grisene
ligger mere ned på grund af ømhed i leddene. Det giver hævelser
på ydersiden af haserne. Mykoplasma-ledbetændelse ses oftest
hos store slagtesvin og avlsdyr.
Mykoplasma er meget smitsom og smitter gennem næsen,
hvorfor det er meget vigtigt at behandle de første tilfælde hurtigt,
så spredning minimeres. Behandling med lincocin / noromylin
samt smertestillende i tre dage er den bedste behandling.

Glæsser og rødsyge

Glæsser, der ofte kaldes transportsyge, rammer oftest flere led.
Symptomerne er de samme som ved blodforgiftning med betændelse
i led, bryst-, bughule og eventuelt lunger. Glæsser optræder i
alle aldersgrupper hos svin.
Blodforgiftning med rødsyge kan i sjældne tilfælde ligne
svinepest-symptomer, da der kan forekomme rødfarvning i store
dele af overfladen af grisen, hvilket kan minde om svinepest.
Oftest ses de typiske firkantede hævelser med rødfarvning i
huden.
Bakterien forekommer i jord. Ny halm og korn kan bringe
bakterien ind i begyndelsen af høstsæsonen. Mennesker kan
også blive smittet med rødsyge, hvilket skal tages alvorligt: Rødme
i hud samt feber hos mennesker, skal undersøges af en læge.
Hos grise ses typisk hævede led. Bakterien kan også ødelægge
hjerteklapper og giver ofte anledning til pludselige dødsfald.
Vaccination af søerne beskytter ikke dyrene i hele perioden til
slagtning.

Behandling af infektioner

Når det gælder infektioner, er én behandling sjældent nok. Det
valgte antibiotikum skal trænge ind i inficeret væv, og dette opnås
sjældent med en enkel behandling. Det er vigtigt at medicinere
korrekt og at den rette koncentration af medicin findes i både blod
og væv. Penicilliner som penicillinprokain (for eksempel ethacillin,
penovet, penicillinprocain, noropen prolongatum) samt amoxycillin
(som for eksempel curamox, vetrimoxin, betamox, citromax) virker
på streptokker, glæsser og rødsyge. Hvis man kun ser halthed
på ét ben, så brug i princippet penicillin.
Virkningstiden af de almindelige penicilliner (ethacillin, penovet,
penicillinprocain) er kortvaring, helt ned til seks timer. Derfor
bør genbehandlinger drøftes med dyrlægen. Smertestillende
har vist sig at være meget vigtig, da smerter kan holde grise i en
inaktiv tilstand, så de ikke kommer op, hvilket ofte fører til aflivning.
Behandling med smertestillende bliver dermed ligeså vigtigt som
antibiotika, og bør i princippet anvendes når der er tale om behandlingskrævende
halthed.
Bemærk at penicilliner ikke virker på mycoplasma-ledbetændelse,
der skal anvendes lincocin som tidligere omtalt.

Fysiske skader kan ofte behandles

Der findes mange og meget forskelligartede, fysiske skader. En
fysisk skade kan føre til skader på ledbrusk og i nogle tilfælde
knoglevæv. Der opstår mange led- og muskelskader, som følge af
udskridninger. Desuden ses et svind af musklerne på hoften, efter
nogen tid. Mange halte slagtesvin har over-revne ledbånd og
beskadigede ledkapsler, som følge af slåskampe og udskridninger.
I disse tilfælde, er der som regel ikke feber i begyndelsen, men udtalte
smerter hos dyrene. For at vurdere alvorligheden af de fysiske
skader, er smertestillende et vigtigt redskab. Brug behandling med
smertestillende, som en indikator på om grisen kan helbredes. Ses
der ingen effekt efter et par dages behandling med smertestillende,
er skaden ofte permanent (for eksempel brud) og det vil ofte føre
til aflivning. Grisen skal kunne støtte ligeligt på alle fire ben for at
være transportegnet til slagtning. Arbejdet med at få dyrene behandlet
rettidigt er vigtigt, for at øge antallet af dyr til slagtning, og
dermed få reduceret antallet af aflivninger. I en tid hvor der er fokus
på fald på antibiotikaforbrug, dyrevelfærd og bæredygtighed, er det
relevant at opgradere fokus på behandlinger af slagtesvin således,
at der foretages et korrekt valg ved behandling.

Halebid og klovbylder

Bidsår kan være indgangsport for infektioner. Halebid kan give
bylder, der kan sætte sig i rygmarven. Det fører til kassation på
slagteriet. Klovbylder kommer ofte som følge af sår i kronranden,
afrevne klove eller slidsår på siden af biklove, som oftest ses hos
søer i farestalden. Vær opmærksom på lange biklove hos avlsdyr, de
kan sidde fast i spalterne. Klovbylder kommer som følge af infektion
med nekrosebakterier, der trænger ind i huden og de smitter
nemt til stifæller. Klovene kan for eksempel behandles med spray
indeholdende tetracyclin (cyclospray, animedazon), hvis der er sår
i huden, og tetracyklin som injektion (for eksempel alamycin, aquacyclin,
terramycin).

Hvad kan ikke behandles?

Kroniske infektioner kan som regel ikke behandles med et godt resultat.
Det samme gælder, hvis der er massiv bindevævsdannelse
omkring leddet. Hvis ar- og bindevæv hindrer leddet i at fungerer
korrekt, og grisen får besværet gang, kan den ikke leveres til slagteriet.
Dette skyldes at transportbekendtgørelsen foreskriver, at grisen
skal støtte ligeligt på alle fire ben.
De fleste lammelser er desværre oftest permanente. Lammelser
på grund af brud eller byld i rygraden, stammer ofte fra nerveskader
i rygmarven, som ikke kan kureres. Akut opstået lamhed,
stammer ofte fra gamle bylder i ryggen, som betyder at rygknoglen
bryder sammen på et tidspunkt med lamhed til følge. Hvis ikke grisen
kan mærke en kanyle på låret, er rygmarven med stor sikkerhed
revet over, og behandling dermed udsigtsløs.
Benbrud kræver op til otte uger i stabilisering i sygesti for at
kunne hele, det kan vi sjældent tilbyde slagtesvin, og aflivning er
oftest nødvendig.

Resistens?

Som et kuriosum kan nævnes, at der ikke ser ud til at være en
stigning i resistens, når man ser på streptokokkus suis i dansk
svineproduktion. En opgørelse af resistensudviklingen
foretaget af Laboratorium
for svinesygdomme i Kjellerup
og DTU i København i 2004 og 2016,
ses i figur 1.
Ved at sammenligne resistensniveauet
i bakterier isoleret fra obducerede
grise i perioden, ser det ikke
ud til, at der er en forskel i resistens
over tid. Faktisk ser resistensen ud til
at være faldende over tid. Dette kan
måske være en følge af den fremherskende driftsform med alt
ind – alt ud, med holddrift, vask, desinfektion og udtørring før
indsættelse. Denne driftsform giver meget få muligheder for
tilbagesmitte mellem aldersgrupper. Endvidere kan den meget
lave frekvens af behandlinger i Danmark i forhold til de lande, vi
normalt sammenligner os med, være en medvirkende årsag til
at der ikke ses en stigning i resistensudviklingen.

Kig på grise og sygestier

En forudsætning for god heling af skader og ledbetændelser er, at
der forefindes gode sygestier. Disse skal forefindes i tilstrækkeligt
antal og være praktisk indrettet. Vær derfor opmærksom på et 360
graders check af sygestierne, som gerne skulle være en hjælp til
reduktion af dødelighed blandt slagtesvin. Sygestierne skal endvidere
leve op til gældende bestemmelser. Der er fokus på dette
ved gennemgangen af besætninger foretaget af Fødevarestyrelsen.
Husk at smertestillende sjældent skader
i behandling af haltheder. Der skal
være ro i sygestierne, og raske grise
skal have en exit politik, så stierne ikke
svømmer over med raske grise.
Husk altid at smertestillende er et
godt princip ved behandlinger af halthed.
Det er langt fra altid antibiotika hjælper.
Temperaturtagning kan anvendes i vurderingen
af, om det er en infektion eller
der er tale om fysiske skader. Temperatur
over 39 grader er suspekt for infektion. Dette drøftes ved dyrlægebesøg,
så unødvendige behandlinger med antibiotika undgås. Det korrekte
valg af antibiotika foretages i samråd med dyrlægen.
Endelig så skal grisene naturligvis kigges igennem hver dag.
Hvis der er spredning i antallet af tilfælde, kigges grisene grundigt
igennem flere gange dagligt. Jo hurtigere de halte grise kommer i
behandling, jo større er chancen for at de kommer sig.