Vi oplever i øjeblikket en del kontroller fra Landbrugsstyrelsen. En krydsoverensstemmelseskontrol hvor der bliver set meget grundigt på medicinbrug i besætningerne herunder:
- Medicin skal være mærket med korrekt CHR. nr. og må kun opbevares på dette CHR. nr.
- Det er vigtigt, at der ikke opbevares medicin, der ikke er anvist. I forbindelse med dyrlægebesøg skal der altid optælles restmængder.
- Der må ikke findes medicin i besætningen, der er for gammel. Tjek udløbsdatoen (exp. date), på den medicin, der opbevares.
For gammel medicin og medicin, der ikke er anvist, (ikke er blevet optalt ved dyrlægebesøg), anses som medicinsk affald! Opbevaring af medicinsk affald er ulovligt og giver træk i EU-støtten.
Udover kontrol af medicinen bliver der også set grundigt på medicinregistreringer, håndtering af syge og tilskadekomne dyr, herunder at de er overført til sygesti for behandling.