Brunstsynkronisering med hormoner er blevet standard i rigtig mange besætninger, fordi det er den mest sikre metode til at inducere brunst hos poltene på det ønskede tidspunkt.  Hermed opnås en optimeret holdstyring, men kan brugen af synkronisering også aflæses på produktionsresultaterne – får du flere eller færre levendefødte per kuld, hvis du anvender brunstsynkronisering?

Baggrund:    Danvet Research har i en tidligere undersøgelse fundet en tendens til, at besætninger med hjemmeavlede polte, der anvender hormonel brunstsynkronisering, ligger i den lave ende mht. antal levendefødte grise i første kuld (https://danvet.com/research/lavt-antal-levendefoedte-i-gyltekuld/). Men hvad er hønen, og hvad er ægget i den sammenhæng? Det kan jo være, at besætninger med lavt antal levendefødte er mere tilbøjelige til at indføre den noget bekostelige og tidskrævende procedure med synkronisering?  For denne teori taler det, at SEGES i 2016 fandt den modsatte tendens: Numerisk flere levendefødte per kuld ved anvendelse af brunstsynkronisering (Meddelelse nr. 1070), dog uden statistisk sikkerhed på resultatet.

Danvet Research satte sig derfor for at undersøge, om der er statistisk signifikant forskel på antal levendefødte per kuld med og uden brunstsynkronisering af polte, både i besætninger med indkøbte polte og med polte af egen avl.

Datasæt       Fra 186 DANVET besætninger blev indsamlet tal for antal levendefødte per kuld, både hos første lægs søer og for alle læg. Ud over anvendelse af brunstsynkronisering blev det registreret, om besætningen anvendte indkøbte polte eller polte af egen avl, da polterekrutteringen har stor indflydelse på antal levendefødte, især i første læg.

Resultater    60% af besætningerne anvendte brunstsynkronisering uafhængigt af, om de havde indkøbte polte eller polte af egen avl. Det gennemsnitlige antal levendefødte i første kuld var signifikant højere (+0,3 gris per kuld) i besætninger, der anvendte brunstsynkronisering sammenlignet med besætninger uden synkronisering, dog med en langt større difference for besætninger med polte af egen avl (figur 1).

Det højeste gennemsnitlige antal levendefødte i første kuld sås i besætninger med både indkøbte polte og brunstsynkronisering, men som det ses i figur 2, er der stor spredning indenfor gruppen, så kombinationen af indkøbte polte og brunstsynkronisering giver langt fra nogen garanti for et højt antal levendefødte.

Brunstsynkronisering gav ikke statistisk sikker forskel på antal levendefødte per kuld for alle læg lagt sammen, hverken med indkøbte polte eller med polte af egen avl.

Konklusion  Anvendelse af brunstsynkronisering giver gennemsnitligt 0,3 gris mere i første kuld

Den positive effekt af brunstsynkronisering er mest udtalt ved polte af egen avl

Forskellen på antal levendefødte per kuld med og uden brunstsynkronisering ses kun for første læg

Besætninger med indkøbte polte har signifikant flere levendefødte per kuld end besætninger med polte af egen avl, uafhængigt af brunstsynkronisering

 ANBEFALING:

I besætninger med polte af egen avl anbefales det, at poltenes brunst synkroniseres med hormoner for at optimere holdstyringen og give højest muligt antal levendefødte i 1. kuld.