Dødelighed hos pattegrise ved forskellig type so

Baggrund:
Dødelighed blandt pattegrise bør være fokuspunkt for alle soholdere, ikke kun på grund af hensynet til dyrevelfærd og offentlighedens bevågenhed på emnet, men også af rent økonomiske årsager. Der er lavet mange undersøgelser af, hvad pattegrisene dør af og hvornår, men hvad med søerne? Der er stor sandsynlighed for, at risikoen for døde pattegrise er forskellig hos forskellige sotyper, eks. en ”normal” so sammenlignet med en 1-trins ammeso. Hypotesen er, at vi ved at identificere sotyper med høj risiko for pattegrisedødelighed kan redde flere grise med øget fokus på de rigtige søer i den kritiske periode.

Formål:
Undersøge, om der er forskel på dødeligheden blandt pattegrise, der ligger hos forskellige sotyper.

Design:
Undersøgelsen blev udført i en sobesætning med 64 faringer pr. uge. Besætningen har gennemsnitligt 16,6 levendefødte og 15,1 fravænnede pr. kuld. Dødeligheden blandt pattegrisene ligger på 11%.
Søerne blev inddelt i 7 kategorier, defineret i tabel 1, og data for pattegrisedødelighed blev indsamlet konsekvent gennem 5 uger. For alle døde pattegrise registrerede personalet sotype, soens læg nr., anslået dødsårsag og grisens alder, vægt og køn.

Figur 1: Fordeling af sotyper sammenlignet med fordeling af døde pattegrise.

Figur 2: Procent døde ud af de grise, der lå hos de 7 typer søer

Figur 3: Antal døde grise relateret til soens læg nummer

Figur 4: Dødsårsager hos de 4 sotyper, hvor de fleste af grisene døde Den dominerende dødsårsag for hver sotype er markeret med en stjerne (sotyperne ”Byt”, ”Ammeso” og ”Opsamling” stod kun for hhv. 5%, 4% og 2% af alle døde grise)

Figur 5: Kønsfordeling af døde grise hos de 4 sotyper, hvor de fleste af grisene døde

Konklusion:

Sotype
Sotypen har betydning for dødeligheden! Der dør langt flere grise hos de søer, hvor man samler små grise ved kuldudjævning og hos step 1 ammesøer.

Det er ikke nogen nyhed, at dødeligheden er størst blandt de mindste grise, men da størstedelen af grisene dør af sult, peger undersøgelsen dog alligevel på, at der kan reddes grise ved en øget indsats for disse kuld.

Den høje dødelighed hos step 1 amme er mere overraskende: Grisene, der lægges til step 1 amme er levedygtige grise, som burde have høj overlevelse. Den dominerende dødsårsag er klemning, så også her vil forbedrede procedurer og øget opmærksomhed kunne redde griseliv.

Både sotype ”Små” og ”Nyfødte” ligger med 100% nye grise, så undersøgelsen peger også på, at der bør være stor opmærksomhed på søer, der får nye grise i de første levedøgn.

Kønsfordeling
Det mest overraskende ved denne undersøgelse er den skæve kønsfordeling hos de døde grise. Kønsfordeling blandt de fødte grise er ikke registreret, men selv hvis der fødes eks. 52% hangrise, er den procentvise dødelighed blandt hangrise signifikant forøget. Aldersfordelingen på de døde hangrise viser, at de ikke dør som følge af kastration, hvilket ellers er en nærliggende forklaring på overdødeligheden. Derimod er der især mange døde hangrise hos de sotyper, som ligger med nye grise, så noget tyder på, at hangrisene er mere følsomme for at blive flyttet væk fra sin egen mor.

Anbefaling:

Tilstræb at bytte færre grise generelt

Tilstræb at bytte hungrise frem for hangrise

Tag hånd om de små, men ikke (kun) ved at flytte dem

Fokus på ihjellagte: Besætningen her mistede 150 gode grise ved klemning på 5 uger!