Baggrund:
Rutinemæssig tandslibning er som bekendt ikke tilladt, men tandslibning må anvendes, hvis der ses skader på yver og/eller kuldsøskende. I en afprøvning fra SEGES er der tidligere set tendens til flere døde grise, hvis der ikke slibes tænder, men også flere grise med inficerede tænder efter tandslibning. Grisenes tilvækst blev ikke målt i denne afprøvning, men i praksis opleves det ofte, at grisene vokser bedre, når der slibes tænder, hvilket kan give et økonomisk incitament for tandslibning.

Formål:
Undersøge, om grisenes tilvækst påvirkes af tandslibning. Sideløbende indsamles data for kindlæsioner, behandlinger med antibiotika og dødelighed.

Design:
Undersøgelsen blev udført i en besætning, der normalt sliber grisenes tænder for at undgå læsioner i ansigtet på grisene efter slagsmål ved yveret. Der blev tilfældigt udvalgt 4-6 søer pr. uge, hver uge så vidt muligt ligeligt fordelt mellem yngre (1.-3. læg) og ældre søer. Alle søer i undersøgelsen blev lagt ud med 14 grise efter kuldudjævning, hvorefter der ikke blev flyttet grise fra de berørte kuld før dag 18. Halvdelene af kuldene fik slebet tænder. Grisene blev vejet individuelt ved kuldudjævning og ved 18 dages alder, og behandlede og døde grise blev registreret med øremærkenummer på sokortene. Alle kuld blev gennemgået én gang ved en alder på 7-9 dage, og kindlæsioner over 1 cm3 blev registreret (højre/venstre).

Datasæt:
I alt indgik 60 kuld i undersøgelsen, 29 med tandslibning og 31 uden tandslibning. I hver gruppe var der 17 yngre søer (1.-3. læg) og hhv. 12 og 14 ældre søer (4.-6. læg).

Resultater:
Tilvækst
I tabel 1 ses, at den gennemsnitlige tilvækst hos tandslebne og ikke-tandslebne grise var den samme. Den gennemsnitlige vægt af grisene ved undersøgelsens start var en anelse mindre hos de grise, der fik slebet tænder.