Introduktion
Det er essentielt for soholderens staldudnyttelse og økonomi, at hver so fravænner så mange grise som muligt. Soens evne til at fravænne mange grise afhænger selvsagt af mange faktorer, men for at skabe mulighed for relativt ukomplicerede tiltag i besætningerne, har vi i denne analyse undersøgt sammenhængen mellem antal fravænnede grise og fire simple faktorer: Antal grise, soen er lagt ud med, dage fra faring til fravænning, kuld nummer og soens huld ved faring. Efterfølgende er der lavet en dybere analyse af huldet ved faring for at afklare præcis hvilket huld, der giver flest fravænnede
Datasæt
1017 faringer, fordelt med hhv. 442 og 572 faringer fra to besætninger. Der er regnet på antal fravænnede grise ved den første registrerede fravænning efter faring, dvs. enten de grise, soen blev lagt ud med fra starten eller de grise, hun har fået i løbet af den første uge, hvis hun har været anvendt som 1. amme (fravænning 14-30 dage efter faring). Gyltefaringer ikke inkluderet.
Faktorer
Antal grise, soen er lagt ud med, dage fra faring til fravænning, kuld nummer og huld ved faring.
Resultater
Statistisk sikker sammenhæng ml. de 4 faktorer og antal fravænnede? Ja, der er sammenhæng
Ved multivariabel analyse kunne det ses, at alle 4 faktorer har indflydelse på, hvor mange grise hver so fravænner. Sammenhængen var dog ikke klokkeklar, som det ses i figur 1: Der er stor spredning på punkterne i de øverste grafer.
Hvor stor indflydelse har de 4 faktorer på antal fravænnede? Lille samlet indflydelse (16%)
Analysen bekræftede, at antal fravænnede påvirkes meget af andre faktorer end de 4 undersøgte, idet de 4 faktorer kun forklarede godt 16% af variationen mellem søerne (figur 2). Antal grise, soen blev lagt ud med, havde mest indflydelse, mens soens huld betød mindst i det samlede billede, selvom der var statistisk sikker sammenhæng mellem huld og antal fravænnede.
Hvilket huld giver højest antal fravænnede? Søer med 13-15 mm rygspæk fravænner flest grise
Fordi huldets indflydelse på antal fravænnede grise ikke var tydelig efter den samlede analyse, blev der lavet en specifik analyse af huldets betydning. Unge og ældre søer blev analyseret separat, fordi der ved den samlede analyse kunne ses interaktion mellem soens alder og huld. Ved analyse med søerne samlet i rygspækintervaller afslørede analysen en statistisk sikker sammenhæng mellem antal fravænnede grise og rygspæktykkelsen for de ældre søer (mindst 5. kuld), men ikke for de yngre. Det højeste gennemsnitlige antal fravænnede grise blev fundet hos søer med en rygspæktykkelse på 13-15 mm ved faring, og for ældre søer fravænnede disse søer statistisk sikkert flere grise end søer med mere rygspæk (16 mm og derover).
Konklusion
Der er som ventet flere parametre, der har indflydelse på hvor mange grise, søerne fravænner. Trods det komplicerede årsagsforhold kan man (for søer over 4. kuld) forvente en signifikant øgning af antal fravænnede ved at skrue på en enkelt parameter: Rygspæktykkelse ved faring.
Specifikke resultater fra analyse af huldets betydning for antal fravænnede
- Det højeste antal fravænnede grise ses ved et huld på 13-15 mm ved faring
- For unge søer ikke statistisk sikker sammenhæng ml. huld og antal fravænnede
- For ældre søer (5. kuld eller mere) statistisk sikker sammenhæng ml. huld og fravænnede
- Ældre søer med 13-15 mm rygspæk ved faring fravænner statistisk sikkert flere grise end søer med mere end 15 mm rygspæk (gns. +0,5 gris/kuld)
Figur 1: Samlet analyse af 4 parametres indflydelse på antal fravænnede hos søer (1. fravænning)
De øverste grafer viser rådata, altså hver enkelt faring aftegnet for sig, mens de nederste grafer viser den statistisk beregnede sammenhæng, eks. tydelig lineær sammenhæng mellem hvor mange grise, soen er lagt ud med og hvor mange hun fravænner.
Figur 2: Forklaringsgraden for de 4 analyserede parametre
Forklaringsgraden er lav, og man kan derfor kun i ringe grad (16,3%) forudsige antal fravænnede ved at se på antal grise, soen er lagt ud med, antal dage fra faring til fravænning, kuld nummer og soens huld ved faring. `Lagt ud med` bidrager mest til forudsigelsen.(ca. 12%)
Figur 3: Søer over 4. læg – gennemsnit og spredning for antal fravænnede relateret til rygspæktykkelse ved faring
Der er overordnet statistisk sikker sammenhæng mellem hvilket rygspækinterval soen ligger i ved faring, og hvor mange grise, hun fravænner. Ved parvis sammenligning er kun de to intervaller, der er markeret med røde trekanter, som statistisk sikkert er forskellige, idet spredningen gør, at de andre intervaller overlapper (508 ældre søer).
Figur 4: Fordeling af antal fravænnede for ældre søer
Grønne kolonner viser søer med 13-15 mm rygspæk og røde kolonner viser søer med mere end 15 mm rygspæk ved faring. Forskellen mellem de to grupper er statistisk sikker (508 ældre søer).
