Baggrund:
En undersøgelse fra SEGES viste tilbage i 2010, at fede søer får flere dødfødte grise end slankere søer, når søerne er 3. læg eller derover. Grænsen mellem normal og fed blev den gang sat ved 19 mm rygspæk målt ved P2, og blandt andet derfor anbefales det, at søerne har en rygspæktykkelse på 16-19 mm ved faring. Rygspækmåling giver imidlertid mulighed for en mere detaljeret vurdering af søernes huld end den traditionelle skala ”undervægtig-normal-fed”, og derfor blev denne undersøgelse iværksat for at kaste mere lys over sammenhængen mellem rygspæktykkelse og dødfødte, med beregning på både antal dødfødte grise og procent dødfødte for at tage højre for variation i kuldstørrelse.
Datasæt
Data er indsamlet fra 2 DANVET besætninger, hvor der bliver målt rygspæktykkelse med scanner før faring. Registreringerne omfatter antal dødfødte og levendefødte grise, og for besætning B desuden læg nummer. Fra besætning er data fra 398 faringer, og fra besætning B er data fra 182 faringer.
Resultater
Det kunne bekræftes, at der er signifikant forskel på både antal og procent dødfødte grise i relation til søernes rygspæktykkelse før faring – se konklusionerne nedenfor. 44% af søerne er løbet med det anbefalede huld: 16-19 mm rygspæk, med en lidt større spredning på huldet i besætning A sammenlignet med besætning B. Ved analyse på de to besætninger hver for sig kunne effekterne kun genfindes i besætning A, fordi datasættet fra besætning B havde for få søer.
Konklusion
% dødfødte er signifikant højere ved rygspæktykkelse over 19 mm før faring, gennemsnitligt 2,3%-point, svarende til 0,54 gris per kuld
Blandt søer, som har en rygspæktykkelse indenfor det anbefalede interval (16-19 mm), er der signifikant flere, som har et lavt antal dødfødte grise (under 2 pr. kuld).
Desuden signifikant færre søer, som har mere end 3 dødfødte grise pr. kuld, når søerne liger indenfor 16-19 mm rygspæk før faring.
Tendens til færre totalfødte, når søerne er magre (<13 mm) eller fede (>24 mm)
Tendens til statistisk sammenhæng mellem rygspæk og alder (Besætning B: 182 søer)
I besætning A signifikant flere dødfødte allerede ved rygspæktykkelse over 18 mm
DERFOR VIL UNDERSØGELSEN BLIVE GENTAGET
Nu med flere besætninger og med et større antal faringer pr. besætning for at finde ud af, om intervallet på 16-19 mm i virkeligheden er for bredt. Desuden vil læg nummer indgå i analysen.
Tabel 1: Produktivitet i relation til rygspæktykkelse før faring – 582 søer fra to besætninger




Antal søer er angivet på søjlen for hver rygspæktykkelse



