Introduktion:
Installation af et mælkeanlæg i farestalden bør teoretisk give en højere fravænningsvægt, hvilket også er eftervist i en afprøvning fra SEGES (nr. 1161). En anden afprøvning har dokumenteret, at der med mælkeanlæg til pattegrisene er en lavere dødelighed i forhold til kuldstørrelsen. Søernes pasningsevne øges, hvilket åbner mulighed for at nedsætte antallet af ammesøer. I SEGES-afprøvningen blev det vist, at 81% af søerne kan fravænne over 14 grise, når de går i kassestier med mælkeanlæg (nr. 1116).

Formål:
Formålet med denne Danvet dataindsamling var at sammenligne produktivitet og staldudnyttelse i de af Danvets besætninger, der har mælkeanlæg i farestalden med en stikprøve af Danvet besætninger uden mælkeanlæg, samt at lave et overslag over mælkeanlægsbesætningernes eventuelle økonomiske gevinst som følge af en forbedret produktivitet.

Datasæt:
I fjerde kvartal 2018 blev indsamlet data for antal farestier, diedage, levendefødte og fravænnede grise i de af Danvets sobesætninger, der havde haft et fungerende mælkeanlæg i farestalden i mindst 6 måneder. Fravænningsvægt blev registreret de steder, hvor grisene blev vejet ud af farestalden. I det følgende kvartal blev tilsvarende data indsamlet fra en tilfældig udvalgt stikprøve af Danvet-besætninger uden mælkeanlæg.

Fordeling:
I alt blev indsamlet data fra 48 besætninger med mælkeanlæg og 71 besætninger uden. Besætningerne med og uden mælkeanlæg var sammenlignelige mht. antal levendefødte, men de besætninger, der havde mælkeanlæg installeret, var gennemsnitligt noget større end besætningerne i kontrolgruppen (tabel 1). På grund af det relativt lave antal besætninger med mælkeanlæg var det nødvendigt at behandle alle typer af anlæg som én gruppe.

Tabel 1: Oversigt over besætninger i undersøgelsen