Danvet research

Viden og data er fundamentet for al rådgivning

Danvet Research laver både generaliserende og individuelle analyser af svinebesætninger.
Vores database indeholder stamoplysninger og løbende produktionsdata fra en stor del af den danske og udenlandske svinebestand, og vi bruger denne viden til at yde strategisk rådgivning baseret på nyeste forskningsresultater.

Hvis du vil vide mere om vores omfattende analysesetup, og hvad du kan bruge det til, så ring eller skriv til Hanne Bak, Mobil: 51 79 16 88 eller e-mail: hanne.bak@danvet.com

Data og research

Produktivitet hos ældre søer

– hvornår knækker kurven?

Søernes produktivitet ændrer sig med alderen. I starten af soens liv føder hun flere levendefødte for hvert læg, men på et tidspunkt i begynder det at gå ned ad bakke igen. Danvet Research har i denne undersøgelse set på, hvornår kurven knækker for tre parametre: Antal levendefødte pr. kuld, antal dødfødte pr. kuld og antal fravænnede grise (egenfravænning).

Baggrund     

I forhold til udsætterstrategi er det relevant at vide, hvordan søerne præsterer i forhold til alder. Hvornår knækker kurven, så soens resultater er ringere end i forrige kuld?

Datasæt       

Danvet Research har indhentet data fra 6000 so-faringer fordelt på 6 besætninger for at undersøge, hvordan antal levendefødte og antal dødfødte pr. kuld, samt antal fravænnede grise (egenfravænning) er relateret til soens læg nummer. Data er trukket for den enkelte so i besætningens registreringer i Cloudfarms databasen. Ammegrise er ikke medregnet.

Resultater    

Forløbet for søernes produktivitet var forskelligt for de tre undersøgte parametre (figur 1-3). Antal levendefødte pr. kuld stiger op til 3. læg og faldt så igen, så 5. lægs søer har et gennemsnitligt antal levendefødte pr. kuld, der er nået ned under niveauet hos 2. lægs søer. Kurven for både antal dødfødte pr. kuld og antal fravænnede pr. kuld har ikke noget toppunkt, men falder allerede fra 2. læg. For alle parametre flader kurven ud efter 6.-7. læg, så de ældre søer ikke præsterer dårligere end dem, der er et læg yngre.

Beregningerne viser en statistisk sikker forskel i gennemsnitligt antal levendefødte pr. kuld mellem 4. og 5. læg, når der regnes på alle besætninger samlet. I tabel 1 kan det ses, at dette ikke gælder i alle besætningerne, da flere besætninger har samme antal levendefødte pr. kuld hos 4. og 5. læg. Det mest tydelige knæk i produktiviteten ses mellem 5. og 6. læg, hvor der er en statistisk sikker forskel på både antal levendefødte og antal dødfødte pr. kuld.

Beregningerne understøtter den udsætterstrategi, som kan findes på soliv.dk (se nedenfor). I 5 af de 6 besætninger var det gennemsnitlige antal levendefødte pr. kuld for 8. læg dog stadig højere end for gyltene i samme besætning, så udsætning på grund af alder allerede ved eks. 6. læg må anses som en tvivlsom strategi.

Bemærk, at antal dødfødte pr. kuld og antal fravænnede også er stærkt påvirket af søernes huld, som i mange besætninger øges med alderen. Forløbet er altså ikke nødvendigvis det samme i besætninger med meget slanke søer.

Konklusion   

  • Antal levendefødte pr. kuld topper for 3. lægs søer og falder stejlt fra 4. til 7. læg
  • Antal dødfødte pr. kuld stiger jævnt fra 2. til 6. læg og flader derefter ud
  • Antal fravænnede (egenfravænning) stiger jævnt fra 2. til 6. læg og flader derefter ud

 

ANBEFALING

Fra 5. læg og op udsættes de søer i et hold, der har de ringeste resultater. Udsætning alene på grund af alder kan anbefales ikke før tidligst ved 7. læg.

 

Anbefaling fra SEGES vedrørende udsætterstrategi:

  • 1. kuldssøer: Må aldrig udsættes på grund af kuldstørrelse eller fravænningsresultater, men kun på eksteriør eller fertilitet.
  • 2.-4. kuldssøer: Soen skal have to dårlige farings- eller fravænningsresultater (må godt være en af hver), før den udsættes.
  • 5.-12. kuldssøer: Søer med de dårligste farings- eller fravænningsresultater i holdet skal udsættes.

fra https://svineproduktion.dk/aktuelt/temaer/soliv2

 

Tabel 1: Oversigt over udvalgte produktionstal i relation til læg nummer for 6 besætninger

 
Figur 1: Udvikling i gennemsnitligt antal levendefødte pr. kuld ved stigende læg nummer

Data fra 6000 faringer fordelt på 6 besætninger (1000 faringer pr. besætning)

 

Figur 2: Udvikling i gennemsnitligt antal dødfødte pr. kuld ved stigende læg nummer

Data fra 6000 faringer fordelt på 6 besætninger (1000 faringer pr. besætning)

 

Figur 3: Udvikling i gennemsnitligt antal fravænnede (egenfravænning) ved stigende læg

Data fra 6000 faringer fordelt på 6 besætninger (1000 faringer pr. besætning)

image_printPrint indlæg