Danvet research

Viden og data er fundamentet for al rådgivning

Danvet Research laver både generaliserende og individuelle analyser af svinebesætninger.
Vores database indeholder stamoplysninger og løbende produktionsdata fra en stor del af den danske og udenlandske svinebestand, og vi bruger denne viden til at yde strategisk rådgivning baseret på nyeste forskningsresultater.

Hvis du vil vide mere om vores omfattende analysesetup, og hvad du kan bruge det til, så ring eller skriv til Hanne Bak, Mobil: 51 79 16 88 eller e-mail: hanne.bak@danvet.com

Data og research

Registrering af døde søer/gylte

Der dør mange søer i de danske besætninger, og det er et problem både politisk, økonomisk og velfærdsmæssigt. Viden om dødsårsager, alder ved død og tidspunkt i cyklus kan hjælpe os med sætte ind de rigtige steder, og meget viden kan uddrages fra allerede tilgængelige data, nemlig besætningernes egne registreringer af døde søer.

Datasæt       

Et års registreringer af døde søer i 7 besætninger, totalt 1252 døde søer (Cloudfarms).

Resultater    

De 7 besætninger havde en årlig sodødelighed mellem 8% og 14%, med noget forskellig fordeling af dødsårsager (tabel 1).

 

Fordelingen af dødsårsager er vist i figur 1, og det ses, at den hyppigste dødsårsag var benproblemer. Blandt de 1252 registrerede døde søer og gylte døde 48% af sig selv (selvdøde), mens de øvrige blev aflivet. Fordeling af dødsårsager var, som det er set i tidligere undersøgelser, forskellig hos aflivede og selvdøde dyr (fig. 2).

 

De dyr, som døde akut eller dem, som blev aflivet på grund af skuldersår, havde en højere gennemsnitsalder end dyr, der døde af andre årsager, hvorimod der var en lavere gennemsnitsalder for dyr, hvor dødsårsagen ikke var identificeret (dødsårsag ”Andet”) (fig. 3). Gennemsnitsalderen er den samme hos selvdøde og aflivede dyr (fig. 4).

 

Der er en tendens til, at flere gylte end søer eller aflives i drægtighedsstalden, idet 58% af de døde gylte døde i drægtighedsstald, mod 43% af de døde søer. Andelen af selvdøde søer og gylte i forhold til aflivede var højere i farestald end i drægtighedsstald (fig. 5).

 

I alle de undersøgte besætninger fandtes ufuldstændige registreringer (felt ikke udfyldt), indtastninger uden værdi (eks. Dødsårsag = Aflivet) og/eller indtastninger, der med stor sandsynlighed var fejlagtige (eks. Selvdød p.gr. skuldersår).  

 

Konklusion   

Analyse af besætningsregistreringer kan danne grundlag for identifikation af problemområder relateret til døde søer (alder, staldafsnit og hyppigste dødsårsager), som vil kunne anvendes ved udarbejdelse af handlingsplaner til reduktion af sodødelighed. En forudsætning er, at registreringerne foretages korrekt, konsekvent og omhyggeligt. Obduktion af døde søer kan hjælpe med at få overblik over dødsårsager, så færre døde søer registreres uden diagnose.

 

Anbefaling

For at give det bedste grundlag for arbejdet med at sænke dødeligheden hos søer og gylte bør alle døde dyr registreres med dødstype (aflivet/selvdød), formodet dødsårsag, staldafsnit og dødsårsag.

Tabel 1: Oversigt over dødsårsager i 7 Danvet sobesætninger

*: Inklusiv “Andet”, “Diverse” og “Akut”

 

 

Figur 1: Fordeling af dødsårsager for 1252 døde eller aflivede søer og gylte.

 

 

Selvdøde søer

Figur 2: Sammenligning af dødsårsager hos aflivede og selvdøde søer og gylte.

 

 

Alder ved død

Figur 3: Alder ved død i forhold til dødsårsag.

 

 

aflivede eller selvdøde

Figur 4: Alder ved død i forhold til, om so eller gylt blev aflivet eller døde af sig selv.  

 

 

døde i farestald og drægtighedsstald

Figur 5: Fordeling af aflivede og selvdøde søer/gylte i fare- og drægtighedsstald

image_printPrint indlæg