Danvet research

Viden og data er fundamentet for al rådgivning

Danvet Research laver både generaliserende og individuelle analyser af svinebesætninger.
Vores database indeholder stamoplysninger og løbende produktionsdata fra en stor del af den danske og udenlandske svinebestand, og vi bruger denne viden til at yde strategisk rådgivning baseret på nyeste forskningsresultater.

Hvis du vil vide mere om vores omfattende analysesetup, og hvad du kan bruge det til, så ring eller skriv til Hanne Bak, Mobil: 51 79 16 88 eller e-mail: hanne.bak@danvet.com

Data og research

Registrering af døde søer/gylte

Der dør mange søer i de danske besætninger, og det er et problem både politisk, økonomisk og velfærdsmæssigt. Viden om dødsårsager, alder ved død og tidspunkt i cyklus kan hjælpe os med sætte ind de rigtige steder, og meget viden kan uddrages fra allerede tilgængelige data, nemlig besætningernes egne registreringer af døde søer.

læs mere >

Produktivitet hos ældre søer

– hvornår knækker kurven? Søernes produktivitet ændrer sig med alderen. I starten af soens liv føder hun flere levendefødte for hvert læg, men på et tidspunkt i begynder det at gå ned ad bakke igen. Danvet Research har i denne undersøgelse set på, hvornår kurven knækker for tre parametre: Antal

læs mere >

Høj kuldstørrelse i forhold til dødfødte grise pr. kuld

Hvor meget betyder en høj kuldstørrelse for antal dødfødte grise pr. kuld? Pattegrisedødelighed har fortsat stor opmærksomhed, og alle sobesætninger arbejder sandsynligvis med reduktion i et eller andet format. Politisk opererer man med begrebet total dødelighed, hvilket inkluderer de grise, der er døde ved fødslen, uagtet at dette antal er

læs mere >

Sodødeligheden er signifikant højere med indkøbt foder

Sodødeligheden er signifikant højere med indkøbt foder Sodødelighed er i fokus, så når en Danvet dyrlæge har en fornemmelse af, at der er forskel på dødeligheden i sohold med hjemmeblandet og indkøbt foder, ja, så må Danvet Research selvfølgelig straks i gang med at indsamle data for at be- eller

læs mere >
brunstsynkroniseres

Brunstsynkronisering flere levendefødte

Brunstsynkronisering giver flere levendefødte per kuld i første læg Brunstsynkronisering med hormoner er blevet standard i rigtig mange besætninger, fordi det er den mest sikre metode til at inducere brunst hos poltene på det ønskede tidspunkt.  Hermed opnås en optimeret holdstyring, men kan brugen af synkronisering også aflæses på produktionsresultaterne

læs mere >
pattegris i farestald

Lykken er… et mælkeanlæg i farestalden? Nej, ikke altid.

Da mælkeanlæggene begyndte at vinde indpas i de danske farestalde, var der mange forhåbninger til, hvad man kunne udrette med sådan ét! Godt nok får de danske søer langt flere grise, end de kan passe, men hvis bare vi sørger for, at grisene har adgang til rigeligt med mælk, må

læs mere >
Grise i hule

Weekendfaringer giver flere døde grise

Førhen var torsdag fravænningsdag i langt de fleste besætninger. Dette betød, at hovedparten af faringerne lå i weekenden, og fordele og (især) ulemper ved dette har været drøftet i årevis. Er det godt at søerne har fred og ro, eller skidt at overvågningen begrænses? Og hvad med de weekender, hvor

læs mere >

Slanke søer holder huldet bedre i farestalden

– og de fravænner flest grise Baggrund      Danvet Research har i denne undersøgelse analyseret, hvilke søer der taber sig mest i farestalden. Ifølge litteraturen er det vigtigt, at søerne ikke taber sig for meget i diegivningsperioden, da for lavt huld ved fravænning både har negativ indflydelse på, hvornår soen kommer

læs mere >
Fravænnede grise på gang

Faktorer der påvirker antal fravænnede grise

Det er essentielt for soholderens staldudnyttelse og økonomi, at hver so fravænner så mange grise som muligt. Soens evne til at fravænne mange grise afhænger selvsagt af mange faktorer, men for at skabe mulighed for relativt ukomplicerede tiltag i besætningerne, har vi i denne analyse undersøgt sammenhængen mellem antal fravænnede grise og fire simple faktorer: Antal grise, soen er lagt ud med, dage fra faring til fravænning, kuld nummer og soens huld ved faring. Efterfølgende er der lavet en dybere analyse af huldet ved faring for at afklare præcis hvilket huld, der giver flest fravænnede

læs mere >