Undersøge, om der er sammenhæng mellem soens alder og/eller huld og risikoen for, at soen ligger grise ihjel.

De anvendte data er registreringer på sokort for 999 faringer, fordelt over to sammenhængende perioder med halvdelen sidst i 2018 og den anden halvdel sidst i 2019. På alle sokort har personalet ud over standardinformationer registreret hvor mange grise hver so blev lagt ud med, om soen blev lagt ud med små grise (mindsteamme) og antal klemte grise. For de fleste faringer er der desuden registreret rygspæktykkelse i mm ved indsættelse i farestald. Grise lagt til 2. amme er ikke inkluderet. Alle data stammer fra den samme besætning.

Ved beregning blev søerne delt i tre aldersgrupper (se tabel 1), og soens huld blev kategoriseret som ”Tynd” (<16 mm), ”Middel” (16-19 mm) eller ”Fed” (>19 mm). For hver kategori blev antal søer med klemte grise og det samlede antal klemte grise opgjort og sammenlignet. Desuden blev det optalt, hvor mange grise der blev klemt hos søer, der lå med mindstegrise for at sikre, at skæv fordeling af mindstegrise ikke påvirkede resultatet, fordi de unge søer iht. besætningens procedurer oftest er dem, der bliver lagt ud med de små grise.

I figur 1 og 2 gives et overblik over fordelingen af faringerne mht. kuld nummer og huld for at give et indtryk af besætningen. For både alder og huld blev der regnet på hvor stor en andel af gylte/søer, der havde mindst én klemt gris og på hvor mange grise, de klemte. Værdier for de tre aldersgrupper er vist i tabel 1 hvor det også kan ses, at de yngste søer som forventet modtog langt de fleste mindstegrise, men at forekomsten af klemte grise ikke var højere hos de unge søer, der lå med små grise. For gylte og ældre søer er antallet af kuld med mindstegrise for lavt til, at det påvirker det samlede resultat for aldersgruppen. Den gennemsnitlige rygspæktykkelse ved faring er signifikant lavere for gylte end for søer, men som det ses i figur 3 og 4, er forekomsten af klemte grise kun afhængigt af soens alder og ikke af hendes huld.

Gyltene klarer sig bedst mht. klemte grise – gyltene klemmer signifikant færre af de grise, de lægges ud med, og der er signifikant flere gylte, der slet ikke har klemte grise i kuldet
Yngre søer (2.-4. kuld) klarer sig bedre end ældre søer (5. kuld og derover) – de unge klemmer signifikant færre af de grise, de lægges ud med, og der er desuden flere yngre end ældre søer, der slet ikke har klemte grise; denne forskel er dog ikke statistisk sikker

Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem huld og klemte grise.