Slanke søer holder huldet bedre i farestalden
– og de fravænner flest grise Baggrund Danvet Research har i denne undersøgelse analyseret, hvilke søer der taber sig mest i farestalden. Ifølge litteraturen er det vigtigt, at søerne ikke taber sig for meget i diegivningsperioden, da for lavt huld ved fravænning både har negativ indflydelse på, hvornår soen kommer i brunst igen og på […]
Slanke søer taber sig mindre i farestalden
Nyt fra Danvet Research: Resultat: Jo federe soen er ved indsættelse i farestalden, jo større er tabet af rygspæk under diegivning. De fedeste søer (22-30 mm rygspæk) taber sig mest i farestalden – faktisk hele 4,3 mm i gennemsnit mod 1,8 mm for søer med 13-15 mm rygspæk (figur 1). Soens alder, hvor mange grise, […]
Faktorer der påvirker antal fravænnede grise
Det er essentielt for soholderens staldudnyttelse og økonomi, at hver so fravænner så mange grise som muligt. Soens evne til at fravænne mange grise afhænger selvsagt af mange faktorer, men for at skabe mulighed for relativt ukomplicerede tiltag i besætningerne, har vi i denne analyse undersøgt sammenhængen mellem antal fravænnede grise og fire simple faktorer: Antal grise, soen er lagt ud med, dage fra faring til fravænning, kuld nummer og soens huld ved faring. Efterfølgende er der lavet en dybere analyse af huldet ved faring for at afklare præcis hvilket huld, der giver flest fravænnede
Hvilke søer klemmer flest grise?
Formål Undersøge, om der er sammenhæng mellem soens alder og/eller huld og risikoen for, at soen ligger grise ihjel. Datasæt De anvendte data er registreringer på sokort for 999 faringer, fordelt over to sammenhængende perioder med halvdelen sidst i 2018 og den anden halvdel sidst i 2019. På alle sokort har personalet ud over standardinformationer […]
Fede søer får flere dødfødte grise
Baggrund: En undersøgelse fra SEGES viste tilbage i 2010, at fede søer får flere dødfødte grise end slankere søer, når søerne er 3. læg eller derover. Grænsen mellem normal og fed blev den gang sat ved 19 mm rygspæk målt ved P2, og blandt andet derfor anbefales det, at søerne har en rygspæktykkelse på 16-19 […]
POLTEPAKKEN
HVAD ER EN POLTEPAKKE? Danvet tilbyder nu, at du kan få lavet en specifik analyse på dine polte. Analysen er beskrivende og vil give dig et overblik over resultaterne for 1. lægs søer sammenholdt med resultaterne i Danvets øvrige besætninger. Analysen vil belyse styrker og svagheder ved poltehåndteringen i netop din besætning, og du kan […]
Mælkeanlæg
Introduktion:Installation af et mælkeanlæg i farestalden bør teoretisk give en højere fravænningsvægt, hvilket også er eftervist i en afprøvning fra SEGES (nr. 1161). En anden afprøvning har dokumenteret, at der med mælkeanlæg til pattegrisene er en lavere dødelighed i forhold til kuldstørrelsen. Søernes pasningsevne øges, hvilket åbner mulighed for at nedsætte antallet af ammesøer. I […]
Håndtering af polte for højest muligt antal levendefødte
DANVETs dyrlæger afholdt før sommerferien workshop med fokus på højt antal levendefødte hos polte. Baggrunden for dette var en dataindsamling via DANVET DATA hvoraf det fremgik, at der er meget stor spredning mellem resultaterne hos DANVETs besætninger (Nyt fra DANVET DATA, april 2018). Undersøgelsen viste ikke overraskende, at besætninger med indkøbte polte gennemsnitligt får signifikant […]
Lavt antal levendefødte i gyltekuld
– kendetegn for besætninger med lavt antal levendefødte i gyltekuld Baggrund: I forsommeren 2018 viste en indsamling af produktionstal for 250 tilfældigt udvalgte DANVET besætninger, at der er stor spredning mellem antal levendefødte grise, især hos 1. lægs søer. Besætninger med indkøbte polte får gennemsnitligt signifikant flere levendefødte grise både i 1. læg og senere, […]
Produktivitet hos slagtesvin i forhold til fodring
Produktivitet hos slagtesvin i forhold til fodring Formål: Sammenligning af daglig tilvækst, foderforbrug og dødelighed i besætninger med våd- og tørfoder, samt ved hjemmeblandere og besætninger med indkøbt foder. Datasæt:E-rapport tal for fjerde kvartal for slagtesvinebesætninger fordelt over hele landet (363.000 stipladser). ”Skæve” besætninger er udeladt fra beregningerne, eks. besætninger med meget lav indsættelsesvægt eller […]
