NYHEDER FRA DANVET

Sygejournaler på dansk og engelsk

sygesti

Sygestier og håndteringen af syge dyr er vigtige punkter på dagsordenen i forbindelse med et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen. Udover retningslinjerne for de fysiske rammer i en sygesti, er det også vigtigt, at der er taget stilling til det enkelte dyr i sygesti – både i forhold til behandling, men også hvorvidt aflivning er nødvendigt. Sygejournaler, der kan hænges op ved sygestierne, er en god hjælp i denne forbindelse, da det giver et hurtigt overblik over behandlingsforløbet og status – også hvis det er en ny medarbejder, der har ansvaret den næste dag.

Mht. aflivning er det især vigtigt, at det sker straks efter at beslutningen er truffet – det er ikke noget, der kan vente til dagen efter eller til næste dyrlægebesøg.

I Danvet har vi lavet en sygejournal, både på dansk og engelsk, der nemt kan printes ud her fra hjemmesiden (se under Skemaer øverst på siden) og hænges op i stalden.

image_printPrint indlæg