Produktivitet hos ældre søer

– hvornår knækker kurven? Søernes produktivitet ændrer sig med alderen. I starten af soens liv føder hun flere levendefødte for hvert læg, men på et tidspunkt i begynder det at gå ned ad bakke igen. Danvet Research har i denne undersøgelse set på, hvornår kurven knækker for tre parametre: Antal levendefødte pr. kuld, antal dødfødte […]

Høj kuldstørrelse i forhold til dødfødte grise pr. kuld

Hvor meget betyder en høj kuldstørrelse for antal dødfødte grise pr. kuld? Pattegrisedødelighed har fortsat stor opmærksomhed, og alle sobesætninger arbejder sandsynligvis med reduktion i et eller andet format. Politisk opererer man med begrebet total dødelighed, hvilket inkluderer de grise, der er døde ved fødslen, uagtet at dette antal er endnu mere vanskeligt at ændre […]

Sodødeligheden er signifikant højere med indkøbt foder

Sodødeligheden er signifikant højere med indkøbt foder Sodødelighed er i fokus, så når en Danvet dyrlæge har en fornemmelse af, at der er forskel på dødeligheden i sohold med hjemmeblandet og indkøbt foder, ja, så må Danvet Research selvfølgelig straks i gang med at indsamle data for at be- eller afkræfte dette. Konklusionen er klokkeklar: […]

ERFA-GRUPPER: Løbe/drægtighedsstald Engelsk

ERFA

Invitation til ERFA-møder – giv din medarbejder ny inspiration Danvet afholder løbende møder for udenlandsk personale i løbe-/drægtighedsstalden.  Møderne er heldagsarrangementer fra 9.00-14.30 med 8-12 kursister samt en dyrlæge og afholdes i en udvalgt besætning. Dette giver deltagerne og dyrlægen mulighed for at gennemgå teoretiske såvel som praktiske problemstillinger. Erfamødet giver derudover mulighed for: Faglig […]

Brunstsynkronisering flere levendefødte

polte

Brunstsynkronisering giver flere levendefødte per kuld i første læg Brunstsynkronisering med hormoner er blevet standard i rigtig mange besætninger, fordi det er den mest sikre metode til at inducere brunst hos poltene på det ønskede tidspunkt.  Hermed opnås en optimeret holdstyring, men kan brugen af synkronisering også aflæses på produktionsresultaterne – får du flere eller […]

Lykken er… et mælkeanlæg i farestalden? Nej, ikke altid.

pattegris i farestald

Da mælkeanlæggene begyndte at vinde indpas i de danske farestalde, var der mange forhåbninger til, hvad man kunne udrette med sådan ét! Godt nok får de danske søer langt flere grise, end de kan passe, men hvis bare vi sørger for, at grisene har adgang til rigeligt med mælk, må alt vel være i orden? […]

Weekendfaringer giver flere døde grise

Grise i hule

Førhen var torsdag fravænningsdag i langt de fleste besætninger. Dette betød, at hovedparten af faringerne lå i weekenden, og fordele og (især) ulemper ved dette har været drøftet i årevis. Er det godt at søerne har fred og ro, eller skidt at overvågningen begrænses? Og hvad med de weekender, hvor stalden passes af mindre rutinerede […]

Slanke søer holder huldet bedre i farestalden

– og de fravænner flest grise Baggrund      Danvet Research har i denne undersøgelse analyseret, hvilke søer der taber sig mest i farestalden. Ifølge litteraturen er det vigtigt, at søerne ikke taber sig for meget i diegivningsperioden, da for lavt huld ved fravænning både har negativ indflydelse på, hvornår soen kommer i brunst igen og på […]

Hvilke søer klemmer flest grise?

Faresti med so og pattegrise

Formål Undersøge, om der er sammenhæng mellem soens alder og/eller huld og risikoen for, at soen ligger grise ihjel. Datasæt De anvendte data er registreringer på sokort for 999 faringer, fordelt over to sammenhængende perioder med halvdelen sidst i 2018 og den anden halvdel sidst i 2019. På alle sokort har personalet ud over standardinformationer […]

Fede søer får flere dødfødte grise

Baggrund:     En undersøgelse fra SEGES viste tilbage i 2010, at fede søer får flere dødfødte grise end slankere søer, når søerne er 3. læg eller derover. Grænsen mellem normal og fed blev den gang sat ved 19 mm rygspæk målt ved P2, og blandt andet derfor anbefales det, at søerne har en rygspæktykkelse på 16-19 […]